VisitDenmark

Bork Vikingehavn

Rejs tilbage til vikingetiden og mød vikingerne, der er i gang med deres daglige gøremål. Gå på opdagelse i husene og se de mange fine detaljer. Læg et offer til guderne eller tænd et lys i kirken. Gå om bord på et vikingeskib og indtag vikingelegepladsen som en ægte viking.

Vikingehallen

Træd ind i Vikingehallen! Det er nyindrettet og oser afs temning som for 1000 år siden. Der er dækket op til højbords. I kan sætte jer og nyde maden fra caféen ved langbordene – og hvem skal sidde i stormandens stol? Vikingehallen er udsmykket med Jim Lyngvilds billeder af vikinger, samt stormandens og storkvindens flotte dragter. Kom helt tæt på detaljerne i de udstillede vikingedragter og i det håndlavede Borktapet.

Cafe Kølsvinet

Bork Vikingehavns Café Kølsvinet er åben alle dage i hele sæsonen. I kan nyde den vikingeinspirerede mad både ude og inde. I er også velkomne til selv at medbringe mad.

Flot vikingebutik

Besøg vikingebutikken og find lækre delikatesser, smykker, bøger og andre vikingeinspirerede varer. Der er gratis entré i butikken.

NYHED: Gådejagt

I år kan I som noget helt nyt komme med på gådejagt i gudernes verden. Der er to forskellige gådejagter,

  • Gudernes Gåder
    Guden Balder har drømt han skal dø, men kan hans skæbne ændres? Tag med på en gådejagt om liv eller død. For hvis alle elementer tages i ed, kan Balder måske reddes. Gådejagten er for større børn og voksne.
  • Fang Fenrisulven
    Tag med på en gådejagt, hvor I skal fange og læggeen kæde om den glubske Fenrisulv. Oplevelsen er skabt til familier med børn fra 6 år og op, og gåderne løses sammen.

LINK TIL ANIMATION https://www.youtube.com/watch?v=Ps_Bqhfw1ds

Højsæson

I højsæsonen kan hele familien prøve forskellige sjove aktiviteter. Der kan laves flotte armbånd med runer, og I kan skyde med bue og pil som vikingerne. Er I lidt sultne kan I bage et fladbrød, og så kan I selvfølgelig prøve vikingelegepladsen og afgøre, hvem der er familiens sejeste viking.

Planlæg jeres rejse til vikingetiden og reserver det tidsrum, der passer jer bedst. LINK

Hunde i snor er velkomne.

Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksen.

Vil du vide mere om Bork Vikingehavn, åbningstider, priser og arrangementer besøg borkvikingehavn.dk eller følg med på www.facebook.com/Borkvikingehavn

Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, der har mange besøgssteder ved Ringkøbing Fjord. Læs mere om museet på www.levendehistorie.dk.