Hillerød Bymuseum - Museum Nordsjælland

Foto: VisitNordsjælland
Attraktioner
Museer
Hillerød Bymuseum er et hyggeligt historisk museum i 3 etager, som fortæller Hillerøds historie fra middelalderlandsby og frem til i dag. Et museum for hele familien, hvor børn gerne må røre og lege med tingene.
Adress

Helsingørgade 65

3400 Hillerød

Contact

Mejl:post@museumns.dk

Telefon:7217 0240

Gennem udstillinger og tableauer med mange spændende genstande fortælles Hillerøds historie. Fra den lille middelalderlandsby, der i 1500-tallet udvikler sig som serviceby for Frederiksborg Slot og vokser til købstad, og frem til i dag. Et besøg på Bymuseet er en sjov og underholdende oplevelse for både børn og voksne.

Tidens Gade – det er tilladt at lege

Tidens Gade på 1. sal er særlig interessant for børn, for her kan de lege sig ind i historien og prøve hvordan det var at være barn for 100 år siden. Etagen er indrettet så midtergangen er en brolagt gade, hvorfra du kan besøge rum på begge sider af gangen. I hvert rum er der en butik, et værksted eller en skolestue som har eksisteret i Hillerød i det 19. eller 20. århundrede, med originalt interiør.

Prøv at veje og sælge varer i købmandsbutikken, sid på skolepulten og skriv med tavlekridt i skolestuen, eller bliv lærling i instrumentmagerens værksted. Den ældre generation kan få et nostalgisk gensyn med glaskugler, glansbilleder og elsket legetøj fra deres egen barndom.

Se de gamle trykkemaskiner

I kælderen ligger det grafiske museum, hvor tidligere trykkere og sættere demonstrerer det gamle håndværk og holder det i live. Onsdag fra kl. 11 til 14 kan du se, hvordan de arbejder med maskinerne.

NB! I sommeren 2020 kan du se maskinerne, men der bliver desværre ingen demonstration af dem.

Find sjove gaver og nyd en kop kaffe

I stueetagen kan du købe souvenirs og gaver i form af gammeldags legetøj, redskaber, kunsthåndværk og slik, samt postkort, bøger og publikationer om Hillerøds historie. I museets lille café kan du tage en pause og købe kaffe, te, kakao og snacks, der kan nydes ved caféborde inde eller ude i parken.

Adress

Helsingørgade 65

3400 Hillerød

Åbningstider

09 Jun 20 / 31 Oct 20

Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11:00 - 15:00

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland