Guinness World Records Museum

Rekorder i massevis på Europas eneste Guinness World Records-museum.

De mest fantastiske og utrolige rekorder fra hele verden. Hurtigst, højest, stærkest - og læg dertil alle de superlativer du kan komme i tanke om. Så har du konceptet bag Guinness World Records.

Prøv det nye aktivitetslegerum og de nye store touchskærme, som trækker dig med ind i en verden af forunderlige rekorder.

Oplev de spektakulære milepæle i menneskehedens forbløffende bedrifter, dyreverdenens unikke præstationer og en masse groteske og bizarre rekorder, som du ikke anede fandtes, når du bydes velkommen i døren af verdens højeste mand på 272 cm.