Strågården Nyord - Dark Sky guidet tur på Nyord

Foto: Strågården Nyord
Aktiviteter
Turforslag
Adress

Nordgade 7

4780 Stege

Contact

Mejl:marianne@nyord.nu

Telefon:25778216

Du har helt sikkert oplevet en stor stjerne ved en koncert, et flot show eller ved andre spændende arrangementer. På Strågården Nyord har vi vendt det hele på hovedet – her er det dig der er centrum.
Hvis du booker en guidet tur i natten med vores certificerede DarkSky guide, kan du blive set af over 2 millioner stjerner.

Nyords særlige beliggenhed langt fra storbyerne gør, at lysforureningen næsten ikke er eksisterende – her er mørkt, altså som i virkelig mørkt. Vi har en unik udsigt til millioner af stjerner i vores galakse Mælkevejen og til andre galakser.

Vi er naturligvis altid afhængig af vejret og ikke mindst årstiden har også betydning, men på en klar efterårs- eller vinteraften/nat kan du se en super flot himmel fyldt med stjerner. Sommeren kan også være fantastisk, her skal man bare være længere tid vågen før solens lys forsvinder og stjernerne kigger frem.

Du kan blive klogere på vores flotte nattehimmel med de mange himmelfænomener, der varierer fra årstid til årstid. Vores Dark Sky guide fortæller eksempelvis om:

  • Hvad Dark Sky Park & Community certificeringen betyder
  • De 7 planeter i vores solsystem udover Jorden
  • De mest kendte og synlige stjernebilleder
  • Hvad stjernerne betød for lodseriet på Nyord
  • Skulle vejret drille kan det sagtens blive til en spændende aften med flotte billeder og et interessant lille foredrag.

 

Hvis du synes det kunne være spændende at opleve, så skriv til os eller ring på 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Du kan læse mere om Dark sky og vores priser på Dark Sky ture,  eller Dark Sky ture med overnatning på Darkskynyord.dk

Vi glæder os til at guide dig i natten på Strågården Nyord.

Adress

Nordgade 7

4780 Stege

Relaterade produkter

Last updated by
Destination SydkystDanmark