Vidare till innehåll
©  Foto:

Stevns Klint

Stevns Klint - en del af UNESCOS Verdensarv

Stevns Klint er både smuk og dramatisk og vidner om voldsomme begivenheder - fra dinosaurernes uddøen til atomtruslen under Den Kolde Krig. Det kan aflæses i klintens lag, som samtidig også bevidner hvor heldige vi faktisk er. For selvom fortællingerne om massedød lurer i kalklagene, så er både vi og klinten her endnu - heldigvis.

På en sommerdag hvor havbundens kalk farver havet i utrolige blå farver, hvor klinten står hvid og toppes af træernes væld af grønne kroner, kan man næsten se for sig den sagnsompunde Klintekonge i sin sommerbolig i en af klintens huler.

Set fra vandsiden rejser den godt 20 km. lange stejle klint sig som et massivt bjerg. Nærmer du dig derimod fra landsiden, så vær beredt på en overraskelse når det ellers flade Stevns brat afsluttes af den op mod 41 meter høje klint. Fra toppen af klinten har man en flot udsig over indsejlingen til Øresund og på klare dage kan man se Sverige, København, Øresundsbroen og Møn. 

Stevns klint består af kridt og kalk som blev dannet for 66 milioner år siden, da Danmark endnu var dækket af det dybe hav. Nederst i klinten findes skrivekridtet, som består af skaller fra mikroskopiske alger. I skrivekridtet er der fossiler fra dyr, der levede på havets bund - søpindsvin, muslinger og mange andre. Øverst i klinten findes kalk dannet af bryozoer med tydelige, bølgende flintbånd. Bryozokalken (også kendt som Limsten) er en hård kalksten, som har været brugt til bygningsten. Da man bygget f.eks. Højerup gamle kirke og mange andre huse her på Stevns blev Bryozokalken anvendt. Det bløde skrivekridt nederst i klinten vaskes bort af bølgerne, mens kalken bliver hængende. Det skaber Stevns Klint karakteristiske amboltlignende profil. Klinteskred sker når udhæng eller løse blokke falder ned, dette sker oftes om vinteren eller foråret.

Mellem skrivekridt og kalk findes fiskeleret - et tyndt gråt lerlag. Fiskeleret vidner om den katastrofe, som ramte hele Jorden og udslettede langt over halvdelen af datidens dyre- og planteliv - heriblandt dinosaurerne. Forskerne diskuterer stadig om hvad der udløste klimakatastrofen, men der er et klart flertal som mener det skyles en kombination af et højt indhold af CO2 i luften efter kraftig vulkanaktivitet og det store meteornedslag, som fiskeleret i Stevns Klint bære vidne om.

Klinten kan opleves flere steder, men Højerup og Flagbanken kan anbefales. Det klassiske kig over Stevns Klint fås fra Højerup. Det er her Højerup gamle kirke mistede sit kor i et klinteskred i 1928 - selvom det fortælles, at kirken rykkede et hanefjed ind i land hver julenat. Klinten er 30 meter høj, men stranden kan nås af en stejl trappe. 

Hver opmærksom på, at der skal betales parkeringsafgift på kr. 40.- på parkeringspladsen ved kirken. Denne afgift går til at holde mindelunden og omkring liggende arealer pæne.