Sanddobberne Camping

Foto: VisitOdsherred
Overnatning
Campingpladser
Adress

Kalundborgvej 28

4534 Hørve

Rekreation i naturen, cykelferie, kitesurfing eller kreativ udfoldelse i atelieret?

Beliggende på "Den Danske Riviera" blot 1 times kørsel fra København, giver Sanddobberne Camping jer alle muligheder for at nyde campinglivets glæder fra forår til efterår - med et væld af oplevelsesmuligheder i den omkringliggende UNESCO Global Geopark Odsherred.

Her kan I bade i Sejerøbugten, løbe en dejlig tur langs sandstranden eller slentre ad stierne op til Vejrhøj, hvor en af Danmarks allerflotteste udsigter venter. Og så ligger campingpladsen lige over for det historiske Dragsholm Slot med såvel bistro som Michelin-restaurant.

Naturen rundt om campingpladsen er fredet. Det er ensbetydende med, at vadefuglene vender tilbage i fred og ro hvert eneste år. Her finder du et rigt dyre- og fugleliv, og en hel speciel natur med gamle og forvredne ege- og fyrretræer.

Faunaen omkring Sanddobberne er fuld af sjældne planter og urter.

Topfaciliteter
Faciliteterne på Sanddobberne Camping er helt i top, og værterne gør sig umage for at gøre pladsen til et hyggeligt sted.

Pladsen rummer bl.a.:

  • 220 charmerende og forskellige pladser - både til campingvogne og telte
  • mulighed for at leje hytter, telte og campingvogne
  • lækre familiebade, hvor I ikke behøver at medbringe mønter
  • 2 legepladser
  • en motionssti
  • hyggeligt, overdækket opholdsområde med lounge-område og fredags-bar
  • Aktivitetsrum med TV, gratis wifi, atelier og glasovn

Afslapning, aktiviteter og oplevelser
Har I lyst til at opleve lidt i ferien, så tjek campingpladsens aktivitetskalender HER.

Her finder I f.eks.:

  • Familie-yoga i naturen
  • Kreative workshops for børn og voksne
  • Istids-fortællinger
  • Filmklub
  • Fredagsbar
  • Lørdagsbål

Skriv endelig til mail@sanddobberne-camping.dk, hvis I har specielle ønsker.

Adress

Kalundborgvej 28

4534 Hørve

Facilities

Camping Outdoor Danmark

Last updated by
VisitOdsherred