Store traktorer, masser af røg og motorer med råstyrke - traktortræk i Særslev er en fest for alle, der har benzin i blodet!
Kom til Særslev Traktortræk og se mere end 80 traktorer kæmpe om at opnå Full Pull på den 100 meter bane.
Traktorerne er inddelt i klasser efter vægt. Klasserne er også inddelt i standardklasser for almindelige traktorer og Farmklasse for specialbyggede traktorer.
Særslev Traktortræk afholdes hvert år lørdag i uge 24 fra kl. 10.
Der er også noget for hele familien med mange aktiviteter for børn og unge.