skip_to_main_content
©  Foto:

Odense Tour Guides

Når du vælger en guide fra Odense Tour Guides, får du en rundviser, der med stor viden, professionalitet - og med en særlig kærlighed til byen og dens hemmeligheder - guider dig og dine gæster rundt i byen. Vi laver mange forskellige byvandringer i Odense, og for dem alle gælder det, at den valgte guide tager jer med på en rejse gennem tiden fra fortiden til nutiden og fremtiden. De fortæller de spændende historier og giver dermed et ”personligt” præg på de historiske og nutidige fortællinger.

 

Vore primære fokusområder er Odense by, Odense Bys Museer samt Egeskov, men der er flere af vore guider, der også kan arrangere guidede (bus)ture andre steder på Fyn. Ved at følge dette link www.odense-tour-guides.dk/book-en-guide/ kan du finde alle vore guider, og hvilke ture de udbyder. Guiderne fra Odense Tour Guides har en omfattende viden, og med deres entusiasme gør de rundvisningerne til en helt speciel oplevelse og bidrager til, at du og dine gæster får et optimalt udbytte af dit besøg.

 

Alle guider fra Odense Tour Guides har gennemgået en omfattende uddannelse om Odense og Fyn og er autoriserede og eksaminerede guider fra Visit Odense. Tilsammen behersker guiderne følgende sprog: Dansk, svensk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, japansk og kinesisk.

 

Odense Tour Guides er en del af Fyns Guideforening, og vi sætter en ære i hele tiden at opdatere vores viden. Derfor arrangerer foreningen selv løbende efteruddannelse i form af interne kurser, rundvisninger og foredrag med mennesker med en særlig viden om specifikke ting i vores by og Fyn.

 

Hver guide er ”selvstændig erhvervsdrivende” og står selv for administrationen vedr. booking og betaling. Se mere om priser og andre praktiske informationer på:   www.odense-tour-guides.dk/priser-og-praktiske-informationer