Naturlegepladsen på Esrum Kloster

Esrum Klosters Naturlegeplads

Foto: VisitNordsjælland
Aktiviteter
Legepladser
Kom tilbage til Middelalderen på Esrum Klosters flotte naturlegeplads. 
Adress

Klostergade 11- 12

3230 Græsted

Contact

Mejl:kloster@esrum.dk

Telefon:+4548360400

Esrum Kloster har en flot naturlegeplads med elementer inspireret af middelalderens landsbyer, og med masser af muligheder for leg og bevægelse for børn og barnlige sjæle.

Masser af aktiviteter på legepladsen og det er som at være tilbage i middelalderen.
Fæstning, svævebane, tegl ovn, blide og spisehus. Natur legepladsens elementer har alle rod i middelalderen og den tids landsbyer. Flere elementer er således direkte inspireret af redskaber og bygninger fra perioden. På det store fæstningsanlæg med voldgrav og svævebane kan man lege adelige riddere. Man kan også gå til angreb mod fæstningen ved en gynge, der forestiller en blide.

På markedspladsen kan man lave brød i tegl ovnen eller kravle rundt i de gamle sildetønder. Man kan også lege due i det overdimensionerede brevdueslag eller få trænet musklerne på crossfitbanen. Når benene trænger til pause, kan man slå sig ned i spisehuset med madpakke eller snobrød tilberedt ved bålpladsen.

Hvorhenne?
Legepladsen ligger øst for klostret med en hyggelig natursti fra parkeringspladsen.

Esrum Kloster
...blev grundlagt af Cistercienserordenen i 1151 og fik stor betydning som cisterciensernes åndelige centrum i Danmark. I dag fungerer Esrum Kloster som en oplevelses attraktion med sanselig udstilling udenfor og indenfor og et righoldigt program af events, familieaktiviteter, madoplevelser m.v.

Bemærk venligst:
Udstillingsrum og Klosterkælder vil i løbet af 2019-start 2020 gennemgå en omfattende renovering. Det betyder at udstillingen ”Mennesket i Klosteret” og Reformationsspillet ”Tro, Magt & Kaos” vil være lukket frem til forår 2020. Der afholdes stadig festivaler, ferieaktiviteter, madfortællinger og meget mere. Se mere på Esrum Klosters egen hjemmeside.

Butikken er midlertidig flyttet til Møllegården. Her kan du få ægte klosterprodukter, trappistøl, lokale herligheder og meget andet. Det er også her du kan hente information om pilgrimsvandring, arrangementer og meget andet. Møllecaféen er åbent som sædvanlig, ligesom der er fri adgang til Naturlegepladsen, Klosterhaven og udendørsudstillingen ”Klosteret i Landskabet”.

Adress

Klostergade 11- 12

3230 Græsted

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland