Møns Klint

OBS: De besøgende anvises til at der holdes til højre og vende hovedet ind mod skoven, når man passere andre på trappen.

Møns Klint er et fantastisk sted for alle der elsker naturen
Klinten troner sig 128 meter op over havets overflade og kystlinjen er ca. 7 km lang. Synet af klinten vidner om de enorme naturkræfter der har skabt Danmark.

Her er naturen helt unik, og man kan finde både planter og dyr der ikke findes andre steder i Danmark. Det høje kalkindhold der findes i jorden, er blandt andet grunden til at der findes omkring 20 arter af vilde orkideer i området

Klinten er meget dynamisk og er påvirket af både vind og vejr der også gør, at den er i en evig nedbrydning. Denne nedbrydning giver vandet foran klinten en helt særlig grønblåfarve, og den indeholder ydermere spændende fossiler fra fortidens dyreliv.

I vinter og forårs perioderne er der størst sandsynlighed for skred på klinten, men de kan komme hele året. Det er både ved løst kridt, og ved store mængder regnvandet der sker skred, og hvor der sendes både ler, mudder og kridt i havet. Man oplever det hvert år i mindre mængder og indimellem kommer der større skred. Det største i nyere tid skete i 2007 da pynten kendt som Store Taler faldt i vandet. Man mener at der i gennemsnit forsvinder ca. 2-4 cm. af klinten om året, og at hele Høje Møn derfor er eroderet bort om ca. 50.000 år

Trappen

Det er flere steder langs Klinten muligt at gå af trapper ned til stranden, hvor fra du kan se Klinten vand kanten og virkelig fornemme højden. Maglevandstrappen ved Geocenter Møns Klint er den mest benyttede trappe med hele 497 trappetrin fra toppen af klinten og ned til stranden. Lyder det som en lang tur? Så er der heldigvis mulighed for at holde små pauser undervejs, hvorfra du også kan nyde udsigten ud over både skoven og klinten. 

Føler du dig ikke klar til en lang trappe, så er der også lavet en boardwalk, hvor alle og enhver kan nyde den fantastisk udsigt over klinten!

Lær mere om Klinten

GeoCenter Møns Klint, kan man få hele fortællingen om hvordan klinten blev til.
Hvis du ankommer i bil, er der betalingsafgift på p-pladsen ved GeoCenter Møns Klint.

OBS!

Maglevandstrappen ved Geocenter Møns Klint skal repareres og er derfor lukket fra d. 1. oktober og frem til ca. d. 18. december 2020. Vil du ned på stranden ved Møns Klint i denne periode, skal du derfor benytte dig af en af de andre nedgange f.eks. Røde Udfald eller Gråryg Fald. Find et kort over andre trapper og nedgange her.