Hærvejen, dagstur omkring Vejen

Hærvejsdagsturen rundt om Vejen er en vandretur i landskabet omkring Kongeådalen. Selv om vi er i den flade del af Jylland, har åen formået at skabe et terræn, som giver flotte vandreoplevelser mange steder på ruten. Kongeåen udgjorde gennem mange århundreder grænsen til Slesvig og senere til Tyskland. Derfor er området fyldt med fortællinger om grænselandet gennem mange århundreder. F. eks. blev Skodborghus formodentligt bygget som kongeborg af Valdemar Atterdag for at befæste landet mod syd. I Hærvejens velmagtsdage har Kongeåen været en væsentlig udfordring at skulle passere. Der er flere naturlige vadesteder, som kan have været brugt, og dette har medført at Hærvejens brede spor har splittet sig nord for Vejen og samlet sig igen syd for. Derfor er der et stræk, hvor vi kun har meget spage tegn på datidens Hærvejsrute. 

1800-tallets kamp for at få Sønderjylland tilbage til Danmark illustreres blandt andet i Skibelund Krat; et centralt punkt med mindesmærker for personer, der kæmpede for sagen. Genforeningsstenene i Skibelund Krat og Skodborg fortæller om afslutningen på den tyske tid, og området er i det hele taget spækket af referencer til tiden mellem 1864 og Genforeningen i 1920.

Henter du VisitVejens app, så kan du under Hærvejen -> Turforslag -> Dagstur Hærvejen Vejen finde en digital guide med digital rutemarkering og interessepunkter. 

Startsteder og turlængder:

1. Vejen Station, som kan nås med tog direkte fra Esbjerg, Aarhus, Odense og København. Ruter på 15 eller 24 km.
2. Skodborg (bus 138: Vejen – Haderslev, bus 177: Vejen – Ribe). Ruter på 9 eller 24 km.
3. Busstoppestedet Skodborghus ((bus 138: Vejen – Haderslev, bus 177: Vejen – Ribe). Ruter på 10, 15 eller 24 km. (Da busstoppestedet ligger lidt fra ruten, bliver den korte rute 1 km længere.)

Faciliteter på vandreturen ud over Vejen By:

1. Dagligvareindkøb: Kiosk i Vejen Idrætscenter, Dagli’Brugsen Askov, Dagli’Brugsen Skodborg.
2. Mad og drikke: Café i Vejen Idrætscenter, Askotten bodega i Askov, Slagteren i Askov, Hotel Skibelund Krat (restaurant), Pizzeria i Skodborg.
3. Drikkevand + toiletter + borde/bænke: Vejen Idrætscenter, Askov Kirke, Overnatningsplads ved Frihedsbroen, Skodborg Kirke, Vejen Fodboldgolf, Rasteplads ved Skodborghus.
4. Bord-/bænkesæt, bænke, ophold: Skibelund Krat, Skodborg Børnesø og ved krydsning af vej syd for guideturens punkt 26 samt ved Vejen Miniby.

1. Vejen Station
Jernbanen gjorde det muligt for Vejen at udvikle sig til en driftig industriby. Allerede før jernbanen kom til Vejen i 1874, var landsbyen i gang med at udvikle sig til et handels- og håndværksmæssigt centrum på egnen. Da Vejen fik en station på jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, blev den placeret på en mark syd for den eksisterende landsby. Flere fabrikker blev grundlagt, og i starten af 1900-tallet voksede stationsbyen sammen med landsbyen. Johannes Lauridsen var igangsætter og en betydningsfuld mand i byen. Han grundlagde blandt meget andet margarinefabrikken Alfa. Det er ham, der er statue af på forsiden af Banegården. Selve Banegården er fra 1917-18 i byggestilen Bedre Byggeskik. https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#banegaard

2. Nørregade-Søndergade
Hovedgaden, som løber nord-syd gennem Vejen er en del af den oprindelige Hærvej. Med den voksende industri bl.a. Margarinefabrikken Alfa og tagpapfabrikken Phønix blev det efterhånden et problem, at rangerende tog spærrede trafikken mellem Nørregade og Søndergade i lange perioder af dagen. I 197, da Vejen blev forbundet med Troldhede-Kolding-Vejen Jernbanen (1917-51), blev der etableret en underføring under banen. Nu kunne trafikken glide uhindret og byen fortsat vokse. Langs fortovet under viadukten kan du i dag se historiske billeder fra broen og den tidlige industri i Vejen. 

3. Brejdablik (Askovvej 31a)
På venstre side ses en monumental hvid bygning; Brejdablik, opført i 1912 som privatbolig for Peter Lauridsens familie. Peter Lauridsen var Johannes Lauridsens nevø og født i 1866. Breidablik er navnet på guden Baldurs bolig og betyder ”det vide udsyn" eller  "det vidt skinnende". I årene 1927-1931 holdt en friskole til i bygningen. Den var startet af Jens Nielsen, der var opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Han blev senere en anerkendt maler, som fik sit museum i Holstebro. Senere var der føde- og rekreationshjem og en liberal skole i bygningen. I hele 30 år, fra 1948-1978, var der børnehjem i huset, hvorefter huset overgik til privat eje. 

4. Grønvang (Grønvangsallé 4)
Overfor Brejdablik kan man se gården Grønvang; en trelænget gård, som var Johannes Lauridsens gård. Før han startede margarinefabrikken, havde han startet cikorietørreri og mejeri her på familiens gård. Familien Lauridsen var den førende familie i Vejen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. https://historievejen.inst.vejen.dk/anekdoter/livet-nord-for-kongeaaen-i-1800-og-1900-tallet/lauridsen-familien-i-vejen/

5. Gravstedet i Grønvang Skoven
Den 19. september 1944 blev det danske politi arresteret af den tyske besættelsesmagt. De fleste betjente gik under jorden, og nogle af disse blev elever på Askov Højskole.  D. 16. april 1945 var tre betjente, der var med i modstandsbevægelsen, på vej til en jernbanesabotage. I vejkrydset ved Skodborghus mødte de en tysk patrulje, og det kom til kamp. To betjente blev skudt og den tredje arresteret. Ligene blev bragt til Vejen, og kommandanten fik ordre til at begrave dem. Det blev her i Vejen Skov, hvor der står en mindesten over dem. - link visitvejen.dk 

6. De levende hegn og gamle skeldiger
I 1987 blev 4,7 kilometer egehegn mellem Askov og Vejen fredet. De markerer de tidligere indhegnede havgårde mellem Vejen og Askov. Ordet havgård går tilbage til oldnordisk ”Haghi” og anvendes om indhegnede græsgange eller marker.

7. Vævespor
På strækningen er der direkte på asfalten malet store røde mønstre, som symboliserer Vejen og Askovs historiske DNA. Temaet for mønstrene er vævning, fordi der omkring Askov Højskole opstod vævekurser og væveskoler bl.a. uddannede man vævelærere. I Askov oprettede Anders Lervad sin virksomhed, der producerede den berømte Lervad-væv. Desuden er Nordens ældste væv fundet i nærheden.

Tættest på skoven er mønstrene inspireret af naturen og især af den unikke insektbestand, som findes i og omkring de meget gamle egetræer. Samme træer har givet inspiration til de hvirvlende efterårsblade. Skoven er fredskov og er omgivet af fredede diger med velvoksne og 150 år gamle egetræer. Digerne har fungeret som skeldiger efter udskiftningen af den oprindelige bondelandsby i Askov.

Herefter følger vævemønstre, der er hentet fra Vævebog for Hjemmene. Bogen er skrevet af Jenny la Cour og Johanne Siegumfeldt. Tre adresser i Askov har på skift siden slutningen af 1800-tallet lagt hus til en væveskole. Jenny La Cour startede i 1889 den første væveskole i Askov, i huset ”Veum” på Askov Højskole. Her underviste hun blandt andre sammen med sin brordatter Johanne Siegumfeldt eleverne i at væve solide brugsgenstande, der kunne bruges i datidens husholdning.

Sidste sæt mønstre gengiver fuglemotiver, der er udviklet med inspiration og udgangspunkt i Inge Bjørns vævede billedtæppe: Labyrint fra 1985. Værket kan ses på Vejen Gymnasium. Væveren Inge Bjørn (1925) var i årene 1953 – 1993 vævelærer på Askov Højskole.

8. Askov Kirke (Askov Kirkevej 7a)
Kirken er opført i år 1900 som valgmenighedskirke med Rolf Schroeder (1872-1948) som arkitekt. Kirken er en treskibet basilika i tidens stilart; historicisme. Valgmenigheden blev nedlagt i 1972, og kirken blev filialkirke til Malt Kirke. I 1986 blev den sognekirke i det nyoprettede Askov Sogn. På kirkegården ligger en række af højskolens folk begravet, og sytten gravsten er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, Vejen.

9. Askov Højskole (Maltvej 1)
En kort afstikker til byens centrum bringer én til Askov Højskole, som blev grundlagt i 1865 efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 og den nye landegrænse ved Kongeåen. I starten var det en videreførelse af verdens første højskole i Rødding. En af de unge lærere, der grundlagde skolen, Ludvig Schrøder, var fortaler for, at højskolen skulle stå for folkelig oplysning om hele menneskelivet. Højskolen skulle være en skole for hele folket og skabe rum for nytænkning. Mange kendte folk har gået på Askov Højskole gennem tiderne (bl.a. Kim Larsen).  https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#hojskole

Herefter går turen ad Vestre Skibelundvej og forbi Poul la Cour-museet. Poul la Cour var videnskabsmand og skabte vidensgrundlaget for dansk vindmølleindustri mens han også underviste på Askov Udvidede Højskole.

10. Mannehøj/Kongeengen
Siden Ældre Bronzealder har der boet mennesker i området omkring Vejen, som ligger ved vandskellet og den jyske højderyg. Placeringen har givet trafik gennem området og skabt aktivitet. Ved Mannehøj har der boet mennesker på samme boplads gennem 1500 år fra omkring 2200 f.Kr. (sen bondestenalder) til omkring 700 f.Kr. (sidste del af bronzealder). Formentligt har en eller to gårde gradvist afløst hinanden gennem perioden. Ved Kongeengen er der blandt andet fundet spor efter fem huse med nedgravet gulv fra bondestenalderen, tre treskibede langhuse fra ældre bronzealder og mindst to små langhuse fra yngre bronzealder.

https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#manneho

11. Skibelund Krat
Stedet var tidligere et vigtigt mødested for nationalsindede danskere. Fra 1865 og omkring 100 år frem dannede det rammen om velbesøgte grundlovsmøder; indtil 1920 var kampen for danskheden i Sønderjylland i fokus. Omkring festpladsen i Skibelund Krat står en række mindesten for mænd og kvinder, der deltog aktivt i den nationale kamp mellem 1864 og 1920.  De nationale monumenter Modersmålet og Magnusstenen blev placeret, så de kunne ses fra den tyske side af Kongeåen. Skibelund Krats historie er uløseligt knyttet sammen med Sønderjyllands historie. Brug lidt tid på mindestenene her; som er forsynet med QR-koder. Er benene trætte, så tag et hvil på de smukke, sorte, cirkulære sten under bøgetræerne; Lenticula. Et nutidigt værk, der skal give mulighed for ro på vandringen.

12. Skibelund Efterskole (Kongeåvej 34)
Da området syd for Kongeåen blev tysk efter nederlaget i 1864, fik det betydning for undervisningen syd for grænsen, hvor dansk kom under stigende pres. Skibelund Efterskole blev oprettet i 1874 som Skibelund Friskole. Eleverne kom fra begge sider af Kongeåen, og de sønderjyske elever boede på skolen. I 1884 blev det forbudt sønderjyske børn i den skolepligtige alder at gå i skole i Danmark. Skolen blev omdannet til Skibelund Efterskole, og blev en vigtig brik i den nationale kamp. Her fik unge sønderjyder undervisning i dansk sprog og kultur som en tiltrængt modvægt til undervisningen i den preussiske folkeskole. https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#efterskol

13. Friheden (Frihedsvej 4)
Huset Friheden er et historisk kampestenshus opført i 1870 på nordsiden af Kongeåen efter krigen i 1864. Huset blev opført af en lokal godsejer, Kloppenborg Skrumsager, der boede i Københoved i den tyske del af landet syd for Kongeåen. Når han ønskede at føle sig som "ægte" dansker, brugte han huset på Kongeåens nordside og han sørgede for, at alle hans børn blev født i huset, så de blev danske statsborgere. Han malede dannebrogsflag over døren og rejste en flagstang til stor irritation for grænsevagterne.

Huset Friheden kan kun ses fra vejen, da det er i privat bolig. 

14. Frihedsbroen
Frihedsbroen hører sammen med huset Friheden; bygget af Kloppenborg for at komme over til huset. Broen var oprindelig en spinkel træbro, man skulle krydse til fods. Under 1. verdenskrig var den gamle træbro savet over, så man ikke kunne bruge den. I 1922 blev den erstattet af den nuværende solide betonbro. Bemærk gelænderets rød-hvide farver - en rest af de dansk-nationale symboler. I perioden 1865-1920 krydsede sønderjyderne over Kongeåen her, når de skulle til møde i Skibelund Krat. 

15. Engvandingsanlæg
Her langs med Kongeåen løber en engvandingskanal, afgrænset af et dige ud mod selve åløbet. Kanalen stammer fra 1870'erne og er otte kilometer lang. Kanalen starter med en opstemning ved Knagmøllen, der ligger cirka tre kilometer mod øst. Vandet fra Kongeåen blev ledt ind på engarealerne langs med åens sydside. Formålet var at gøde græsarealerne, som udgjorde et vigtigt bidrag til dyrenes vinterfoder på gårdene. 

16. Sundbøl Plantage
Plantagen blev ryddet under Anden Verdenskrig, da tyskerne skulle bruge tømmer til at afstive pansergraven. Gudrunstillingen, som pansergraven blev kaldt, var en forsvarsstilling fra Kolding til Ribe som værn mod et allieret angreb nordfra. Pansergraven var en slags voldgrav, der skulle stoppe tanks, som blev suppleret af afspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingevær, mortér og kanon. I kanten af plantagen står en mindesten af Vejen-kunstneren Niels Hansen Jacobsen. https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#sundbo

17. Sortehøj og Sortevej
Sandvejen her er en del af den tidligere hovedvej mellem Kolding og Ribe. Sortehøj ligger gemt i skoven. Hærvejen følger vandskellet og den jyske højderyg, skabt af forrige istid. Derfor har det givet mening at trafik i nord-sydgående retning har ligget her, hvor der var færrest vådområder at krydse. Hærvejen har krydset Kongeåen ved Skodborghus, og den store trafik har bragt overskud og aktivitet til området.

https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#sortevej

Rutevejledning: Når Hærvejsvandreruten rammer asfaltvejen efter Sortehøj, følges asfaltvejen; Haderslevvej th. Derefter følges 1. vej th.; Chr. Sørensens Vej

18. Chr.Sørensens Vej
Vindmølle/Udsigt. Der er en grund til, at vindmøllen på Chr. Sørensensvej står, hvor den står. Ud over den gode vind er der herfra en fantastisk udsigt over Kongeådalen mod nord. 

19. Skodborg
Navnet Skodborg kommer af ordet ”skut”/”skat”, som fortæller om den gang, Kongeåen var grænse, og der skulle betales skat af overførte varer. Endelsen –borg kommer fra den gamle kongeborg Skodborghus.

Rutevejledning: Ved afslutningen af Chr. Sørensensvej krydses den store vej (Skodborg Røddingvej) og skråt overfor tv. følges Skodborg Vestergade ind i byen. Følg Skodborg Tværvej th; efter kirken Skodborg Søndergade tv. (mod nord).

20. Skodborg Kirke 
Den oprindelige kirke er opført i år 1200 som en lille romansk kirke. Af den oprindelige kirke står nu kun hovedskibets kampestensmure mod syd og nord tilbage. I muren mod nord kan man stadig se to af de tre oprindelige små rundbuede vinduer.  På et tidspunkt før 1708 har man forlænget kirken til dens nuværende længde, og i 1858 byggede man de to korsarme samtidig med, at der blev opført et nyt klokkehus og et spir over korsskæringen.  

Bag Skodborg Kirke er der siddepladser ved en dam.  Udenfor kirken  ses Niels Hansen Jacobsen mindesten for de faldne under 1. verdenskrig. Fra 2014 -2018 blev navnene læst op og er nu bevaret i en mindebog inde i kirken.

21. Indkøb i Skodborg
Fra hjørnet ved Dagli’Brugsen kan man mod nord se den gamle banegårdsbygning fra den gang, Skodborg var endestation for en tysk Kleinbahn. Jernbanen, der var i drift fra 1905-1933, gik fra Haderslev over Sommersted og Jels til Skodborg.

Rutevejledning: Gå fra Dagli’Brugsen ad Parkvej th.

22. Genforeningssten
Lige før man krydser vejen, ligger Skodborg Park th. Her ses byens genforeningssten omgivet af to grænsesten fra perioden 1864-1920.

Kryds hovedvejen og fortsæt med vejen, der nu hedder Gejlager. Denne følges til Hærvejsvandreruten er markeret skarpt tv. (mod nord). Følg denne indtil næste rutevejledning.

23. Skodborg Børnesø
Der ses skilt til Skodborg Børnesø; rekreativt opholdsområde med bl.a. bålhytte og toilet.

24. Dresvold Voldsted
Nogle få hundrede meter længere fremme ad vejen ses mindestenen for voldstedet Dresvold; et middelalderligt gods fra omkring 1330. Hvem der har bygget det, og hvad der siden er sket, ved vi ikke. 1300-tallet var en urolig tid, hvor Valdemar Atterdag, efter den kongeløse tid, kæmpede for at tilbageerobre landet. Bygherren her har sikret sig med et forsvarsværk på en cirkulær banke mod syd med vold og voldgrav omkring. Hovedhuset lå mod nord; fundamentet viser, at det var et 6,15 x 3,15 m stort stenhus med største udstrækning i nord-syd. Kælderen, hvor en bageovn blev fundet, er sammen med kampestensfundamentet fredet.

25. Skodborg Bæk
Ruten går langs Skodborg Bæk, som er et af de utallige tilløb til Kongeåen; ca. 7,5 km langt.

26. Stenkistebro
Umiddelbart efter at have krydset Skodborg Vamdrupvej ses en gammel bro - eller rettere stenkiste. Væggene i de 3 kamre (åbninger) er lodrette, og overliggeren udgøres af en stor flad sten. Broen har desuden de for området så karakteristiske rødmalede brogelændere. De rødmalede gelændere stammer fra 1864 til 1920, hvor farvevalget til trafikale markeringer var en af måderne at drille preusserne. Stenkistebroerne blev bygget sidst i 1700- og starten af 1800-tallet; en af de mere kendte er Immervad Bro, som også ligger ved Hærvejen.

27. Domænegården Lundsgaard (Lundsgaardvej 10)
Lundsgård var en af de 36 sønderjyske domænegårde i perioden fra 1864 til 1920.  Lundsgård er en af de ældste gårde i Skudstrup og blev i 1900 købt af den preussiske domæneforvaltning. Købet af gården var et led i arbejdet med at gøre Sønderjylland tysksindet. Lundsgård blev mod en beskeden afgift overladt til en tysk forpagter. Han skulle forvandle gården til et mønsterlandbrug, et sandt forbillede for egnens landmænd. Samtidig skulle han påvirke dem i tysk retning. Ved genforeningen 1920 overtog den danske stat Lundsgård. I 1923 blev gården udstykket i en hovedparcel og 11 nye statshusmandsbrug.

28. Knagmølle (Knagmøllevej 8, Rødding)
Forstavelsen "knag" menes at komme af knoger (knogler). Altså er der tale om en benmølle, hvilket møllen fungerede som i perioden 1830 til 1856. Det var knogler fra døde dyr, som blev malet til benmel, der så blev brugt af egnens landmænd til foder og gødning. Mølledelen ligger i den nordlige ende af bindingsværksbygningen, hvor et 4,5 m stort udfaldshjul har udnyttet vandkraften i Kongeåen. Det opstemmede vand fortsætter mod vest i en engafvandingskanal langs med Kongeåen, faktisk går kanalen under møllebygningen. Specielt ved Knagemøllen er også, at møllerens bolig lå i selve møllebygningen. I 1965 blev møllen ført tilbage til sin gamle stil. Knagmøllen er fredet og er i dag i privat bolig.  

Vejen Fodboldgolf
Har man energi og lyst til det, er der mulighed for at holde en aktiv pause her, eller måske blot gå ad gangbroen ned til Kongeåen. Kongeåen dannes af mange små tilløb fra et forholdsvist stort område mellem Vejen og Vamdrup. Kongeåen løber ud i Vadehavet ved Gredstedbro og er ca. 60 km lang. Åen har sit oprindelige forløb, og har ikke, som andre åer, fået sit løb reguleret. Kongeåen og Kongeådalen er fredet.

Ved Vejen Fodboldgolf kan der følges en kort sti ned til kano-anlægsplads og fiskebro. Her kan du sidde og nyde vandudsigten ud over Kongeåen. Ved Foldboldgolfen er der desuden toiletter, vand og mulighed for rast ved bålhytte og borde/bænke sæt. 

Rutevejledning: Hvor Hærvejsvandreruten krydser asfaltvejen; Haderslevvej, drejes th.(mod nord).  Denne vej følges indtil Genforeningsrundkørslen. Herfra følges den mærkede, sorte kløverrute til man når tilbage til Vejen Station (hvor vejen går under jernbanen)

30. Grænsekontrolsted
Da Kongeåen i 1864 blev grænse mellem Danmark og Preussen, lejede det danske toldvæsen aftægtsboligen til Skodborghus Kro til toldsted. Det første år lå toldstedet på kroen, men i 1900 flyttede det danske toldvæsen til et nyopført hus, umiddelbart nord for åen. Begge huse findes stadig. Det tyske toldvæsen flyttede først ind i et lille hus cirka en halv kilometer syd for grænsen. I 1896 flyttede det til et nyopført hus tæt på grænsen. Dette hus eksisterer endnu.

https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#graensekontro

31. Skodborghus
Her lå det kongelige slot Skodborghus fra omkring år 1200 til 1814. Første gang Skodborghus nævnes er i 1368, hvor den holstenske grev Gerts sønner belejrede borgen som led i de langvarige konflikter med kongen. På det tidspunkt var Skodborghus en kongelig residens, hvor blandt andre Valdemar Atterdag jævnligt opholdt sig. Skodborghus var et af de vigtigste toldsteder for den omfattende jyske studehandel ad Hærvejen i 1400-1500 årene. Senere blev Skodborghus almindelig herregård, og i løbet af 1600-tallet forfaldt den og blev forpagtergård under hovedgården Estrup. I 1814 var Skodborghus en ruin og blev revet ned. Mindestenen er udført af Niels Hansen Jacobsen i 1932. https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#skodborghus

32. Genforeningsrundkørslen
Rundkørslen i Skodborghus-krydset fortæller historien om Kongeåen som grænse til Hertugdømmet Slesvig, der efter 1864 kom under Preussen samt Genforeningen i 1920. Terrænet er formgivet, så det forestiller Kongeåen og dens bredder samt et bro-element, der symboliserer, at de to sider rækker mod hinanden og i fællesskab danner bro. På midterøens kantsten er teksten 'Genforeningen 1920' indgraveret. Fortællingen understreges af blålige urter i 'Kongeåen' samt af lyssætning på broen og nedlejret, svag blålig belysning i 'åen'. https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/kloeverstier-i-vejen/graenselandet-sort-rute/#genforeningsmonument

33. Vejen Miniby og Billingland
Foreningen "Vejen Miniby" bygger en kopi af Vejen by fra 1900 til omkring 1930 i målestoksformatet 1:10. Formålet er at vise, hvordan Vejen har udviklet sig fra stationsby til industriby. Husene opføres så autentisk som muligt, både omkring forhuse og baghuse, samt den "historie", der knytter sig til husene og deres beboere. Der lægges samtidig vægt på de gamle håndværkstraditioner, så intet er overladt til tilfældighederne. Billingland er en børnehave, der vægter det daglige udeliv meget højt. De har et stort område med vand, kanaler, sandstrand og dyr. 

34. Hærvejen og Halvvejshøjen
Et stykke mod øst ligger rester af Halvvejshøjen, der siden oldtiden markerede, at man nu var nået midtvejs på Hærvejen mellem Viborg og Flensborg. Gravhøje blev lagt på synlige steder, ikke kun for dem, der boede i området, men også for fremmede vejfarende folk. Ned gennem den nuværende Vejen by har der ligget en række af gravhøje, der syd for byen svingede vestover mod Foldingbro. Her har vigtige vadesteder eller broanlæg over Kongeåen sikkert været anlagt. Gravhøjene fra bondestenalder og bronzealder danner ofte rækker og lange linjer i landskabet, hvilket formodentligt viser, hvor vejene lå på den tid.