skip_to_main_content

Restaurant Frederiksminde

Restaurant Frederiksminde er et af højdepunkterne ved et besøg på Hotel Frederiksminde i Præstø. I 2016 fik restauranten tildelt en Michelinstjerne, og foruden denne er restauranten også tildelt "den fembladede kløver" som gives for bæredygtige tiltag.

Michelin-stjerne restauranten, Frederiksminde, byder på et køkken med råvarer, som er af ypperste kvalitet - havets friske udbud, sæsonens vildt og lækkerier fra små lokale producenter. Jonas Mikkelsen, som er køkkenchef på Frederiksminde har mange eksperter i ryggen, der betegner ham som et af Danmarks største kokketalenter. I 2014 startede Frederiksminde sammen med en lokal landmand deres egen køkkenhave, hvor de selv producerer friske grøntsager, der bruges på restauranterne.   

Til frokost vil restauranten, Ingrid, servere lækkert smørrebrød af lokale råvarer. 

Hotel Frederiksminde ligger idyllisk og diskret afskærmet af naturens favntag, kun halvtreds meter fra strandkanten ved Præstø Fjord. Udsigten fra vores klassiske hotelbygning er enestående. Både inde og ude er alt ført tilbage til den originale romantiske stil fra 1890’erne. Nyd den unikke ro i vores 19 elegant udsmykkede værelser og suiter der alle er indrettet forskelligt i romantisk stil og med personlig atmosfære.

Se mere på hjemmesiden for at bestille bord.

Nærliggende turistattraktioner omfatter Nysø Slot (Thorvaldsens samling) og både København samt Møns Klint kan nås inden for 1 times kørsel.