Fredericia Furniture

Fredericia Furniture Showroom

Foto: PR photo
Aktiviteter
Shopping
Adress

Løvstræde 1, 4

1152 København K

Contact

Telefon:7592 3344

Gå på opdagelse i 100 års dansk designhistorie og kombinér det med udsigt til Rundetårn fra tagterrassen hos Fredericia Furniture i Indre København.

De øverste to etager i det tidligere Kongelige Posthus danner meget passende den smukke, historiske ramme om det gamle designfirmas showroom. Her kan gæster på 1.100 kvm. gå på opdagelse blandt møbelhusets portefølje af topklasse danske og internationale møbeldesigns.

Udover at fungere som showroom for Fredericia Furnitures smukke møbeldesigns kan du få en lille indsigt i en stor historie om tilblivelsen af nogle af de største danske møbelklassikere. Og så er en tur ud på den fantastiske tagterrasse en oplagt mulighed for at få et hvil i smukke omgivelser omsvøbt af topklasse møbeldesign og med udsigt til Rundetårn og Indre Bys tårne og tage.

Indgangen til Fredericia Furnitures showroom ligger i Løvstræde 1 lige om hjørnet fra den travle shoppinggade Købmagergade og 100 meter fra Rundetårn. De to etager tjener flere funktioner, idet en håndfuld medarbejdere sidder ved deres skriveborde og arbejder og i ny og næ holder møder rundt omkring i lokalerne. Det til trods er døren altid åben, og alle er velkomne.

Adress

Løvstræde 1, 4

1152 København K

Facilities

Interiør/dekoration

Møbler

Följ på:

Relaterade produkter

Last updated by
Wonderful Copenhagen