skip_to_main_content

Danmarksstenen

I Tirsbjerg Plantage ved Hoven står Danmarksstenen, som blev rejst til minde om genforeningen i 1920. Stedet har i årtier været brugt til festplads. I hedensk tid har man sikkert dyrket guden Tir her, deraf navnet Tirsbjerg Knap.

I 1904 blev Tirsbjerg Plantage ved Tarm købt af den Københavnske papirhandler Adolf Levison, som ønskede at plantagen skulle være offentlig og derved til gavn og glæde for egnens befolkning. Allerede dengang benyttede de lokale festpladsen til folkmøder samt meget mere. I 1914 skænkede Levison plantagen til staten.

I tidens ånd havde hedeopdyrkning stor opbakning, og der blev derfor rejst to mindesten. Den ene ved navn Danmarkssten og den anden en mindesten for Kong Chr, d. IX.

Danmarksstenen er af kampsten, og er groft udkløvet. Den har følgende tekst: ”Jeg tror der er skønnest i Danmark”. Selve teksten er omkranset af et snoede bånd.