Kano/kajaktur: Sakskøbing Fjord tur, 4 - 18 km

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adress

4800 Nykøbing F

Contact

SAKSKØBING FJORD – 4 KM TIL OREBY BRO – 12 KM TIL BANDHOLM – 18 KM TIL ASKØ OG BLANS HAVNE

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

Parkering /startsted:

Sakskøbing Roklub, Havnegade 6, 4990 Sakskøbing. Alternativ startsted: Oreby Bro.

Særlige forhold:

Sejlrenden er udgravet og ca. 4 m dyb. De ældre sømærker er bevaret – så undgå påsejling. Uden for sejlrenden er vandet lavt, men det er muligt at vige ud ved passage af både i sejlrenden. Efter ca. 4 km er vandet meget lavt på venstre side ud for Oreby Bro.

Beskyttelse og hensyn:

Tag hensyn til det rige fugleliv og de mange ynglesteder for fuglene.

Turbeskrivelse og oplevelser:

I inderhavnen finder man flere husbåde. Fra inderhavn til Maltrup Vænge Lystbådehavn har fjorden karakter af åløb. Efter Maltrup Vænge breder fjorden sig ud mod Maltrup Skov til venstre, der rummer et beskyttet mindre naturområde med lysåben skov af bøg og eg. Langs fjordens østlige bred ses haver og huse ved Orebyvej mellem Sakskøbing og Oreby Slot. Den gamle herregård er nævnt i 1300 tallet. Oreby Mølle var oprindeligt vindmølle og er i dag indrettet til herregårdshotel. Oreby kro er fra 1847 og stadig i drift (begrænset åbningstid) Oreby Bro tæt på Oreby Kro var i middelalderen udskibningssted for Sakskøbing. Efter Oreby Bro breder Fjorden sig ud som en vifte mod Smålandshavet med muligheder for roture til øer og havne. Farvandet øst og syd for Fejø og Askø er som regel forholdsvis roligt selv ved friske vestlige vinde med bølger på under en halv meter. På Askø Havn har Askø Bådelaug åbent i klubhuset for sejlere og roere med køkken, vaskerum og toiletter. Langs Lollands skovklædte kyst kan du ro mod Bandholm, Blans og Kragenæs. Tæt på Bandholm havn ligger Knuthenborg Safaripark, Bandholm Hotel & restaurant med udlejning af kajak, kano, cykelbåde og paddle boards, Hvedemagasinet (udstilling, galleri) og Museumsbanen kører mellem Bandholm og Maribo. Der er busforbindelser til Maribo fra Bandholm. Blans Havn ligger i bunden af Blans Vig med fiskerhuse og mulighed for at købe friskfanget fisk. 

Adress

4800 Nykøbing F

Facilities

Kano- og kajakture

Last updated by
Visit Lolland-Falster