Kano/kajaktur: Falster rundt - Etape 2, ca. 26 km

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adress

4800 Nykøbing F

Contact

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

ETAPE 2. VÅLSE VIG – STUBBEKØBING

Parkering/startsted

Vålse Vig, Dæmningsvej, 4840 Nørre Alslev

Særlige forhold:

Vær opmærksom på kraftig strøm i Grønsund og på skibs- og færgefarten i Stubbekøbing.

Turbeskrivelse/oplevelser:

Vålse Vig er ca. 3,9 km bred og 3 km dyb, så hold ind langs kysten. Orehoved skov passeres på indersiden af den lille ø Dyrefod. Frem til Orehoved havn roes igen på lavt vand med store sten. Her er udsigt til de to broer Storstrømsbroen og lidt længere væk Farøbroen. Storstrømsbroen passeres gennem det brofag, som er nærmest Falster. Der kan være fare for nedfaldende beton, hvis man vælger at gå længere ud. Ved Gåbense og lige før molen er der fin sandstrand. Farøbroerne passeres under højbroen mellem Farø og Falster og rundt om pynten ligger Sortsø med den lille havn med naturlejrplads, shelter og fiske- og røgeriudsalg. Efter Sortsø Gab ændrer farvandet navn fra Storstrømmen til Grønsund. Stubbekøbing er en gammel hyggelig købstad med campingplads og strand. Her findes Nordeuropas største Motorcykel- og Radiomuseum med ca. 150 motorcykler fra hele verden samt Stubbekøbing Egnsmuseum og færgefart til Bogø om sommeren samt onsdags aftensejlture sommeren igennem. Kontakt evt. Stubbekøbing Roklub – henvendelse tlf. 54 44 19 28.

Adress

4800 Nykøbing F

Facilities

Kano- og kajakture

Last updated by
Visit Lolland-Falster