Herregården Bratskov

Foto: Jette Haugaard Grønhøj
Attraktioner
Slotte og herregårde
Adress

Fredensdal 8

9460 Brovst

Contact

Mejl:pmy@jammerbugt.dk

Telefon:72577355

Bratskov er en typisk nordjysk herregård. Historien strækker sig tilbage til perioden, hvor Valdemar Sejr var konge i Danmark. Kælderen er fra 1550. Bratskov består af en hovedbygning + 2 senere tilføjede sidefløje.

I 1976 købte dengang Brovst Kommune Bratskov med den hensigt at sikre ejendommen til brug for kommunens borgere og gæster.

Riddersalen på Bratskov danner i dag en festlig og højtidelig ramme om de borgelige vielser. Stedet bliver i dag bl.a benyttet som turistkontor i sommermånederne og til forskellige udstillinger, koncerter og møder.

Opmærksomheden henledes på, at Bratskov nu er Jammerbugt Kommunes kulturhus, der anvendes til en lang række arrangementer, hvorfor der kan være enkelte timer eller dage, hvor Bratskov er lukket for offentlig adgang. Oplysning herom kan fås hos VisitJammerbugten.
 
Der vil være mulighed for rundvisninger for større grupper.

Levendegørelse af Herregården Bratskov hver torsdag kl. 10-13 om sommeren. Se også www.visitjammerbugten.dk

 

Stenaldersamlingen: Brovst - en ø i Atlanten

Ved Bøge Bakke i den nordvestlige udkant af Brovst blev der omkring 1970 gjort opsigtsvækkende fund fra stenalderen. Frem af jorden dukkede en af landets ældste køkkenmøddinger fra 6400-5400 f.Kr. Stenaldersamlingen har nu fået permanent hjemsted i nordfløjen på herregården Bratskov. Udstillingen er skabt af Lisbeth Imer, som er barnefødt i Klim og har givet udstillingen navnet: "Brovst - en ø i Atlanten"

Mens hun var ansat som studentermedhjælp på et af Nationalmuseets forskningscentre, fik hun kontakt med seniorforsker Søren H. Andersen, som har udgravet bopladsen ved Brovst. Han opfordrede Lisbeth til at forestå opbygning af udstillingen, som officielt blev indviet den 20. januar 2001.

Stenalderustillingen har åbent alle hverdage når pedellerne er på arbejde.

Adress

Fredensdal 8

9460 Brovst

Priser

Entré

Gratis

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordvestkysten, Jammerbugten