Kunsthuset Annaborg

Annaborg er Hillerøds aktive kunsthus. I den smukke nyklassicistiske bygning, som ligger ved indkørslen og parkeringspladsen til Frederiksborg Slot, viser Hillerød Kunstforening året rundt skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere indenfor maleri, grafik, skulptur, keramik og andre kunstarter.

Husets smukke, intime rum og grønne udendørsarealer giver udstillingerne en særlig atmosfære. Hver måned er der fernisering på en ny udstilling, og der er gratis adgang for alle. Læs mere om Hillerød Kunstforening.

Aktuel udstilling

Læs om den aktuelle udstilling på Annaborg.

Annaborgs åbningstider

Torsdag - søndag kl. 12:00 - 16:00
Gratis adgang.

Lidt om Annaborgs historie

Huset Annaborg blev opført i 1782-83 af amtsforvalter F.C. Brammer, som gav huset navn efter sin hustru, Anna. Da Hillerød Kunstforening i 2010 fik stillet huset til rådighed af Hillerød Kommune, valgte man at beholde navnet. Annaborg huser også VisitNordsjællands turistinformation i Hillerød.