Aarhus K, Aarhus

Aarhus K

Foto: VisitAarhus
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Aarhus K er en central bydel, hvor kreativitet og kultur, deraf K’et, kommer sanserne i møde med gamle godsbanebygninger, containere, skurvogne og eksperimenterende og nytænkende iværksættersjæle. Bydelen er en blanding af Christianias frisind og Berlins iværksættermiljø.
Adress

Aarhus K

8000 Aarhus C

Teater, udstillingsrum og iværksætterstemning

Aarhus K har mange kreative og kulturelle tangenter at spille på. Du kan besøge bydelens teater, Teater Katapult, lægge vejen forbi Godsbanen, hvor du finder værksteder, indendørs produktionslokaler, grupperum, udstillingsrum, mødelokaler, black boxe (scene/produktionsrum), øvelokaler og store fællesarealer, blandt andet med skateboard-område. Du kan også slå et smut forbi Institut for (X), der er et område, hvor mange iværksættere holder til og præger bydelen med farver og kant.

Kommende brokvarter

Aarhus K udgør lige nu godsbanearealerne. Men planen er, at den kreative bydel skal vokse ud af det gamle jernbaneområde og blive til et større brokvarter. Bydelens kulturelle dna vil ifølge lokalplanen blive krydret med restauranter, caféer, lejligheder, byhuse og nogle helt nye institutioner, når Produktionsskolen og Arkitektskolen flytter ind i Aarhus K.

Æggepakkeriet

Æggepakkeriet er et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri. Æggepakkeriet er et urbant nærmiljø, der skaber rum og liv for forskellige mennesker. Her skal beboerne bygge fundamentet for et stærkt fællesskab og et mangfoldigt Aarhus K.  

#aarhuskultur #visitaarhus #visitaarhusregionen

Adress

Aarhus K

8000 Aarhus C

Facilities

Bydel

Byrum

Relaterade produkter

Last updated by