VisitDenmark

Foredrag: Seje kvinder

Fra 30’ernes snævre livsvilkår til 70’ernes rødstrømper. Oplev Elsebeth Dissing fortælle om nordjyske kvinders kamp for ligestilling - en aften med oplæsning, lokalhistorie og stærke personlige fortællinger på Dorf Møllegård.

Datum och tider

24 SeptemberTorsdag
07:00 PM–09:00 PM

Hitta vägbeskrivning

Dorf Møllegård

Storskovvej 39

9330 Dronninglund

Loading map...

Hvordan blev vejen banet for den ligestilling, vi kender i dag? Det sætter Elsebeth Dissing ord på i et engagerende foredrag med afsæt i trilogien Tjenerindens døtre, Tobakspigerne og Friheden flyver.

Gennem oplæsning og personlige fortællinger tager hun publikum med ind i den virkelighed, der inspirerede bøgerne: hendes mors liv, tobakspigerne på CW Obel i Aalborg og hendes egne 40 år som journalist i Nordjylland.

Det er historien om kvinder, der forlod deres plads i køkkenet og trådte ind på fabrikkerne. Om stærke fællesskaber, gryende oprør og et ligestillingskrav, der voksede sig stort gennem fire årtier og kulminerede i 70’ernes kvindekamp.

Praktisk information

Foredraget afholdes den 24. september 2026 klokken 19-21.

Det finder sted i foredragssalen på Dorf Møllegård, Storskovvej 39, 9330 Dronninglund.

Billetpris: 100 kr. inkl. kaffe og kage

Medlemmer af museumsforeningen får billet til halv pris (rabatkode udsendt direkte).

Køb billet online her:

https://place2book.com/da/sw2/sales/doia8jkric

Senast uppdaterad av::Destination NORDinfo@destination-nord.dk