Falkensteen
Falkensteen Gods syd for Slagelse er en fredet herregård fra 1775 med en hovedbygning i klassicistisk stil og en sjælden bohlendach-lade fra 1862. Godset har rødder helt tilbage til 1372 og ligger smukt i det vestsjællandske morænelandskab.

En herregård med rødder i middelalderen
Syd for Slagelse, hvor det vestsjællandske landskab folder sig ud i bløde bakker og frodige enge, ligger Falkensteen Gods. Herregården troner højt i terrænet med udsyn over de omgivende marker, og alléen op til gårdspladsen tegner en stille velkomst til et sted, der har formet egnen i over seks århundreder. Godset hører til Gerlev Sogn i Slagelse Kommune og er stadig i dag et aktivt landbrug med jord, skov og jagt.
Falkensteen hed oprindeligt Pebringegaard og blev første gang nævnt i 1372, da ejeren Clemend Senæ skænkede gården til det nærliggende Antvorskov Kloster – et af Danmarks mægtigste klostre, hvis ruiner stadig kan opleves få kilometer nord for godset. Gennem middelalderen skiftede Pebringegaard mellem adelsfamilier og kronen, og den oprindelige hovedbygning gik tabt i en brand i 1648.
Navnet og den klassicistiske hovedbygning
Historien tog en ny drejning i 1774, da den preussiskfødte finansmand Georg Frederik Ditlev Köes købte både Antvorskov og Pebringegaard. Köes var en farverig karakter – bankdirektør som 34-årig og grundlægger af et dansk tallotteri, der gjorde ham velhavende nok til at opkøbe flere danske godser. Han omdøbte Pebringegaard til Falkensteen som en hyldest til sin hustru, Anna Mathea Falck, og lod den nuværende hovedbygning opføre i 1775. Ifølge overleveringen brugte han byggematerialer fra Antvorskov klosterkirke, som han lod nedrive – et kontroversielt valg, der bandt de to steders historier uløseligt sammen.
Hovedbygningen er en elegant, enetages klassicistisk længe i elleve fag med høj kælder og halvvalmede gavle. Facaden er hvidkalket med en markant midtrisalit kronet af en trekantfronton og et urværk, og den ældre hoveddør er rigt dekoreret med udskårne rosetter og festoner. Bygningen er fredet og kan kun opleves udefra, men alléen og gårdspladsen giver et fint indblik i herregårdsmiljøet.
Den imponerende bohlendach-lade
Mindst lige så bemærkelsesværdig som hovedbygningen er Falkensteens store bindingsværkslade fra 1862, der rejser sig med sit vældige hvælvede stråtag på den modsatte side af Falkensteenvej. Laden er opført i en sjælden bohlendach-konstruktion – en bueteknik der kan spores helt tilbage til den franske renæssancearkitekt Philibert de l'Orme i 1500-tallet. Konstruktionen giver et enormt frit indre rum uden de sædvanlige støttepiller, og laden er et af de fineste danske eksempler på denne byggetradition. Også laden er fredet.
Et landskab med dybe spor
Området omkring Falkensteen bærer præg af mange århundreders brug. I markerne findes flere fredede oldtidsminder, heriblandt en forstyrret langdysse og gravhøje, der vidner om bosættelse langt tilbage i forhistorien. Det flade, frugtbare morænelandskab er typisk for det sydvestlige Sjælland, og netværket af små veje mellem herregårdene – Charlottedal, Gyldenholm og Lyngbygaard ligger alle i nærheden – tegner en rute gennem dansk godshistorie.
Slagelse by ligger kun en kort køretur mod nord med indkøbsmuligheder, caféer og adgang til Storebæltskysten. Mod syd åbner landskabet sig mod Skælskør og fjordene, mens Sorø med sin akademihistorie og søerne ligger mod øst. Vestsjælland byder på vandrestier, cykelruter og en lang række kulturhistoriske oplevelser – find endnu flere på destinationsjaelland.dk.
Falkensteen er privatejet og ikke åbent for offentligheden, men godset kan ses fra vejen og er et oplagt stop på en tur gennem det vestsjællandske herregårdslandskab.
Senast uppdaterad av::Destination Sjælland info@desj.dk
