Louisiana Museum of Modern Art

Photo: Kim Hansen
Attraktioner
Museer
Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum og et absolut fyrtårn blandt attraktioner i Danmark. Her spiller kunst, natur og arkitektur sammen i en total oplevelse, der tiltrækker gæster fra hele verden året rundt.
Address

Gl. Strandvej 13

3050 Humlebæk

Contact

Email:mail@louisiana.dk

Phone:49 19 07 19

Website

Louisiana

Louisiana ligger i Humlebæk i Nordsjælland, i en smuk gammel park med en formidabel panoramaudsigt over Øresund. Museumsbygningerne føjer sig smukt ind i landskabet, som er formgivet med åbne plæner, skyggefulde skovpartier, udsigtsterrasse og slugt ned mod stranden. Parken udgør en storslået ramme for Louisianas store skulptursamling.

Moderne kunst fra det 20. århundrede
Louisianas samling af moderne kunst er fra perioden 1945 og frem til i dag. Der er en af Skandinaviens største og rummer mere end 4.000 værker inden for stort set alle genrer, med hovedvægt på maleri og skulptur. Samlingen er alt for omfattende til at blive vist i sin helhed, men udvalgte værker vises løbende i nye dynamiske sammenhænge. Højdepunkter som Giacometti Salen, Jorn Rummet og Kusama Installation kan som oftest ses.

Klassikere og shooting stars på den internationale kunstscene
Udover den faste samling viser Louisiana årligt 6 - 10 store udstillinger. Her præsenteres både klassikere inden for moderne kunst og helt nye internationale kunstnere og arkitekter. I forbindelse med udstillingerne udgiver museet kunstkataloger i form af Louisiana Revy eller som særkataloger.

Skulpturer i samspil med naturen
Skulpturparken er en stor del af et Louisiana-besøg hele året. Museets placering i parken ud mod Øresund og terrænets særlige udformning giver optimale betingelser for en varieret og spændende udstilling af samlingens ca. 60 skulpturer.

Et levende kulturhus for børn og voksne
Med sin afslappede atmosfære er museet også et levende og engageret kulturhus for både børn og voksne, med et rigt udbud af aktiviteter og arrangementer. Børnehuset er børnenes eget univers, hvor dygtige kunstformidlere står for aktiviteter i børnehøjde, relateret til aktuelle udstillinger. Voksne kan deltage i omvisninger, foredrag, koncerter, film, workshops, litteraturfestival og mere.

Tag en pause i Louisiana Café
Når det er tid til en pause byder Louisiana Café på varme og kolde drikke, søde lækkerier eller en indbydende frokost- eller aftenbuffet, lavet fra grunden af gode sæsonaktuelle råvarer.

Shop skandinavisk design i Louisiana Butik
I museets store butik i 2 plan finder du et stort og inspirerende udvalg af nye og klassiske varer, med hovedvægt på dansk og skandinavisk design. Interiør, tøj, bøger, plakater, grafik, legetøj og meget mere.

Publikumsvenlige åbningstider
Museet har åbent helt til kl. 22 tirsdag til fredag, så du kan planlægge et aftenbesøg og evt. kombinere med en lækker aftenbuffet i caféen.
Se øvrige åbningstider og køb billet her

Find vej
Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Find vej med DOT - Din Offentlige TransportSe placering på googlemaps 

Address

Gl. Strandvej 13

3050 Humlebæk

Discounts

Copenhagen Card - gratis

Related products

Opdateret af:
VisitNordsjælland