Holger Danske

Attraktioner
Monumenter
Address

Kronborg 2C

3000 Helsingør

Contact

Email:kronborg@slke.dk

Phone:49213078

fax:49213052

Alle danske børn og voksne kender Holger Danske og ved at han sidder og sover i Kronborgs kasematter - indtil den dag da Danmark virkelig er i knibe, for så vil han vågne op og forsvare fædrelandet! I flere hundrede år har Holger Danske været et vigtigt nationalt symbol for danskerne.

Oprindelig stammer myten dog slet ikke fra Danmark, men dukkede første gang op i "Rolandskvadet", et hovedværk i fransk middelalder-litteratur.

Skulpturen af den sovende kæmpe har følgende historie: I 1907 bestilte Hotel Marienlyst i Helsingør en broncestaue af Holger Danske. Gipsfiguren, som den blev lavet over, fik sin plads i Kronborgs kasematter, og efterhånden opnåede den betydeligt større berømmelse end bronzeudgaven, som indtil maj 2013 har stået ved Hotel Marienlyst. Kunstneren bag værket var Hans Pedersen-Dan.

I 1985 måtte gipsafstøbningen udskiftes med en kopi fremstillet i beton, fordi gipsafstøbningen blev ødelagt af det fugtige klima i kasematterne.

Address

Kronborg 2C

3000 Helsingør

Follow on:

Related products

Opdateret af:
VisitNordsjælland