VisitDenmark

Vinterferie i Den Gamle By

Museet er lukket i vinterferien på grund af Covid19, men du kan altid gå en tur rundt i Den Gamle By. Tjek Den Gamle Bys egen hjemmeside eller Facebookside for andre aktiviteter og mulige tiltag i vinterferien. 

På grund af covid-19 kan der være ændringer i åbningstider og program. Tjek altid stedets egen hjemmeside for nyeste information.

Tidligere aktiviteter i vinterferien

Lav din egen pisprås

En pisprås er en gammeldags lygte, der tidligere blev brugt, når man skulle ud på toilet om natten. Du kan også prøve at bruge lys til at sende en morse-kode med.
Det foregår i Renæssancegården i hverdage kl. 10-16 og weekender 10-17. Materialeudgift pr. barn: 40 kr.

Tag på lysjagt

Gå på en spændende lysjagt rundt i Den Gamle Bys baggårde, porte og huse efter tidens lyskilder eller lygter, og bliv klogere på lysets udvikling fra pisprås til el-pære.
Få lysjagten udleveret i billetsalget.

Husmoren i Havbogade

Stik hovedet indenfor hos husmoderen i Havbogade, der fortæller om den nye opfindelse, elpærens betydning for hende i hverdagen. Hun bager fastelavnsboller i støbejernskomfuret og brygger kaffe
– måske er du heldig at få en smagsprøve?

Nyd en kop kaffe og en kage

Nyd stemningen i det gamle konditori Café Bonnich. Her kan du købe gåsebryst, medaljer, napoleonskager, kaffe og varm kakao med flødeskum. Åbningstid kl. 11-16.

Køb fastelavnsboller i Bagerforretningen

Bagerfruen i Algade sælger blandt andet fastelavnsboller, hedevigere og andre lækkerier. Hendes brød og kager er bagt efter opskrifter fra før 1900. Åbningstid kl. 10.30-16.

Tidsrejsen "Aarhus Fortæller"

Tag på 1200 års tidsrejse i et 800 m2 stort underjordisk univers med mange interaktive oplevelser. Med Aarhus som eksempel fortæller udstillingen om de danske byers historie fra vikingetiden til i dag.

Butikker og lejligheder i 1974-kvarteret

Kig ind i lejlighederne i Tårnborg og opgangen i Havnegade i 1974-kvarteret.

Tjek Den Gamle By på Facebook

#dengamleby #visitaarhus #visitaarhusregionen