Ulla Keramik

Skulpturer, håndbyggede og drejede unika.

Lidt uden for Bagenkop findes Ulla Keramik. Det atmosfærefyldte værksted har eksisteret siden 1968 med eget design på højt niveau.

Nævnes kan bl.a.: Langelandskab, der er navnet på en dekoration inspireret af den langelandske natur. Bagenkop Skyline, Bagenkops profil tegnet med stor humor. Desuden produceres der individuelle kaffe, te- og spisestel i gasbrændt stentøj. Skulpturer, håndbyggede og drejede unika. Udskårne og rigt fabulerende Lyshuse.

Det arbejdende værksted har åbent hele året og kan modtage selskaber op til 50 personer. Man er altid velkommen hos Ulla Keramik.