Tag med en af byens dygtige guider rundt i Nyborg by og hør om Nyborg by's historie.
Tag med os på en tur rundt i den gamle Kongeby, og hør fortællingerne om nogle af de spændende ting som har præget byen i århundreder.
Nyborgs historie går tilbage til den sene middelalder, og byens betydning har været tæt knyttet til den vigtige placering.
Nyborg er en af de mange borgbyer, der voksede frem i Valdemarstiden (1150-1250).
Nyborg omtales første gang år 1202. Den ældste bebyggelse lå sandsynligvis i bunden af Nyborg Fjord. Byen voksede op som et trafik- og handelsknudepunkt og fik købstadsrettigheder i 1271.
På en byvandring får man fortællingen om Nyborgs udvikling fra middelalderens købstad til den moderne by, og en rundtur blandt de gamle huse der er opført efter branden i 1797.
Der er GRATIS byvandringer - mødested ved Borgmestergården
Juni, Juli og August : Onsdage og Lørdage fra kl. 12.30 - 14.00
September og Oktober : Lørdage fra kl. 12.30 - 14.00