Strynø Havn

Her er der ø-stemning og en flot nyrenoveret havn.

Syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø ligger Strynø. Øens areal er 4,88 km2, og den har 216 indbyggere. Havnen blev renoveret i 2009 og tilbyder moderne faciliteter. Der er 1 km til Strynø by midt på øen med købmand, kro og kirke. Tæt på havnen ligger Øhavets Smakke- og Naturcenter, som både er naturskole med telt- og legeplads og et maritimt øhavsmuseum med eget bådværft og udlejning af smakkejoller og havkajakker. Fra Strynø Havn sejler M/F Strynø til Rudkøbing flere gange om dagen.