Kort der viser den sorte Kløversti i Nyborg

Sort Kløversti Nyborg

Foto: Google Maps/VisitNyborg
Aktiviteter
Turforslag
Den sorte Kløversti fører rundt i Nyborgs omegn. På turen kommer du igennem både kyststrækning, landsbyer og landskabet som omkranser Nyborg by. Turen er 33,5 km. 
Adress

Vesterhavn 3a

5800 Nyborg

Sort Kløversti i Nyborg er en tur rundt i Nyborgs smukke omegn. 

Den sorte Kløversti egner sig godt til en cykeltur – gerne på mountainbike eller for de løbeglade en smuk træningstur i løbesko.
Stien fører dig gennem det smukke landskab på sydsiden af Nyborg Fjord, forbi en gammel frugtbarhedskilde, Skt. Mads kilde, og videre forbi Danmarks tredjestørste landsbykirke, Vindinge Kirke.

Ruten fortsætter nordpå forbi Juelsberg Gods og derefter drejer den ud til kysten, hvor den igen går sydpå langs den smukke kyststrækning gennem Teglværkskoven. Her finder du nogle af Fyns bedste badestrande, hvor der er mulighed for at tage en forfriskende dukkert med udsigt til Storebæltsbroen. Længere fremme kan du opleve Storebæltsbroen helt tæt på, da stien løber under broen, dér hvor den bliver landfast med Fyn. Storebæltsbroen blev åbnet i 1998.

På Knudshoved halvøen og Slipshavn, der er Nyborgs oprindelige middelalderlige havn, kommer du gennem et fredet naturområde med et meget forskelligartet dyre-og planteliv samt mange sjældne blomster. Her er der mulighed for at tage en smuttur rundt om Knudshovedhalvøen, som både byder på fuglereservat, fyrtårn og en smuk udsigt over Storebælt. Stien går nu tilbage mod byen, hvor den løber sammen med den blå Kløversti langs Nyborgs industrihavn.

Praktisk information

Alle fire Kløverstiruter starter på Vesterhavn 3a, 5800 Nyborg og er skiltet i retning MED uret. Få en folder hos VisitNyborg, ved startstedet eller find ruterne på Endomondo til både Android og iOS.

Vi glæder os til at vise dig spændende og anderledes oplevelser i Nyborg inden for såvel kultur som natur. Kløverstiruterne er fra ca 2,5 til godt 33 km. Flere af ruterne kan også kombineres, så de bliver længere eller kortere efter behov.

God tur!

OBS: strækningen fra punkt 7 til 10 er igennem skov og langs strand. Her kan det være nødvendigt at trække cyklen. Alternativt kan den asfalterede vej igennem Teglværkskoven efter Strandvænget Park og naturlegeplads benyttes.

Adress

Vesterhavn 3a

5800 Nyborg

Facilities

Cykelture

Vandreture

Selvguidede ture

For hele familien

Afmærkede cykelruter (Følg den sorte kløver i retning MED uret)

Naturoplevelser

Længde i km. (33,5)

Kultur og historie

Højdemeter (127)

Sværhedsgrad (Let til middel)

Följ på:

Relaterade produkter

Se mer
Last updated by
VisitNyborg / Nyborg Turistbureau