Skibinge Kirke

Skibinge Landsbykirke blev bygget omkring 1200-tallet og fik tårn og våbenhus efter 1500-tallet. Der blev i gotisk tid foretaget diverse ændringer og ombygnigner.
Den smukke hvidkalkede kirke ligger på toppen af en bakke i udkanten af Skibinge, med smuk udsigt over skove og marker. Kirken har Danmarks ældste sengotiske prædikestol fra omkring 1550.

Altertavlen er udskåret i træ, og forestiller nadveren. Den er fra 1669 og stammer fra Vor Frue Kirke i Odense.

En typisk dansk landsbykirke som virkelig er et besøg værd.