Skælskør Havn

At havne i Skælskør er en syv kilometer lang fornøjelse. Den smukke Skælskør Fjord udgør en imponerende flot indsejling og er en attraktion i sig selv. Visse steder sejles der helt tæt op ad land med marker og græssende køer. Besejlingen er ligetil, da fjorden er godt afmærket og rigeligt dyb overalt.
Havnen ligger i Skælskør By's centrum, så butikker er i gåafstand. Nyd den hyggelige købstad. Skælskør Havn er en lille trafikhavn med anløb af et par skibe i ugens løb - havnen ligger i forbindelse med fiskerihavnen - i Skælskør havn er god plads for lystsejlere.