VisitDenmark

Shelter & Lejrplads ved FDF skoven, Øster Hurup

 Efter brand i 2020 er pladsen genetableret, og alle, der vil være med til at passe på pladsen, er velkomne til at bruge den.

Pladsen ligger ved en lille skov, hvor FDF Øster Hurup har deres udeaktiviteter. Der er i 2015 installeret vand på pladsen.

OBS! Først til mølle med pladserne

Rutebeskrivelse:
Midt i Øster Hurup by ligger byens Torv lige ud til Kystvejen. Ved torvet finder I Multihuset. Er man på gåben eller cykel, kan man blot gå til højre om multihuset, så man ender på Langerimsvej.  Her fortsætter I til lige efter sportspladsen, hvor der på venstre side er en lille skov. Ca. 100 meter inde i skoven finder man shelterne.

Er I i bil og kommer fra syd, skal I passere byens centrum og dreje til venstre ad Nørre Hurupvej, efter ca. 500 meter, skal I dreje til venstre ad Bækhaven og fortsætte ad Søndermarken. Herefter ender I på Langerimsvej, hvor I skal dreje til venstre - få meter henne ad vejen finder I skoven med shelterne. 

Kontaktperson: Marianne Enevoldsen tlf.: 21692615