Silkeborg Slot

Foto: VisitSilkeborg
Aktiviteter
Sightseeing
Silkeborgs ældste historie knytter sig til Silkeborg Slot, som lå på Slotsholmen, nordøst for Silkeborgs nuværende centrum, ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø. 
Adress

Slotsholmen

8600 Silkeborg

Contact

Silkeborgs ældste historie knytter sig til Silkeborg Slot, som lå på Slotsholmen, nordøst for Silkeborgs nuværende centrum, ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø.
Det første Silkeborg Slot blev bygget i 1385. Det var en primitiv træbygning med pallisader rundt om. Den blev senere erstattet af et stenhus og senere igen, i begyndelsen af 1500-tallet, af en hovedbygning i sten, en slotsgård og en staldgård.
Silkeborg Slot fik flere gange kongeligt besøg. Både Frederik 2. og Chr. 4. overnattede jævnligt i hovedbygningen "Det Store Stenhus", bl.a. under jagtture i Midtjylland.
Slottet blev stærkt beskadiget under svenskekrigene i 1600-tallet, hvor Silkeborg 3 gange blev besat af svenske tropper, der hærgede slotsbygningerne.
Den sidste rest af slottet blev nedrevet i 1726 efter at have været i forfald i en årrække.  

I dag er grundplanen til både hovedbygningen og slotsgården markeret med jordvolde.
Der er adgang til området både via en bro over Gudenåen ved Silkeborg Langsø og fra området Papirfabrikken.

Adress

Slotsholmen

8600 Silkeborg

Last updated by
VisitAarhus, Silkeborg