Nykøbing F. Tenniscenter og Tennisklub

Spil tennis på Lolland-Falsters mest moderne tennisanlæg i sommersæsonen alle dage kl. 6.30 – kl. 23.00

Med 7 nyanlagte tennisbaner fra 2012 og nyt klubhus fra 2013 kan vi tilbyde optimale forhold til vores gæster.

Vores nabo er SvømmeCenter Falster og har familien forskellige interesser, kan en tennistime med fordel kombineres med et besøg i svømmecentret.

Booking af en tennisbane sker hos SvømmeCenter Falster i receptionens åbningstid, typisk kl. 06.30 -  ca. 16.30. Vil du være sikker på, at der er en bane ledig, kan du reservere den på telefon 54 73 15 45 og betale, når du senere henter nøglen i receptionen. Nøgle udlånes mod et depositum på kr. 200,-.

 Pris pr. time pr. bane er kr. 75,- og inkluderer evt. lån af ketsjer og bolde.

Hvis vejret ikke tillader udendørs spil, kan du benytte tennishallen. Booking sker ligeledes i svømmecentret og koster kr. 90,- pr. time pr. bane. Forlad venligst hallen i samme tilstand, som da du kom, altså pæn og ordentlig. Tak.

Gæstespillere i følgeskab med et klubmedlem.

Medlemmer af tennisklubben har mulighed for at invitere en gæst til spil på vore baner et par gange om året.

Bemærk, at medlemskab af en anden klub IKKE giver adgang til at spille jævnligt på Nykøbing F. Tennisklubs baner sammen med klubbens medlemmer.