Mindesten for Jørgen Christian Jensen

Foto: VisitVesthimmerland
Attraktioner
Monumenter
Adress

Rådhusgade 20

9670 Løgstør

Dette monument er til ære for den tidligere løgstørianer Jørgen Christian Jensen og blev inviet den 11. november 2006 kl. 11.00

Tidspunktet blev valgt for at markere Jørgen Jensens tilknytning til 1. verdenskrig, som sluttede på netop dette tidspunkt i 1918.

Jørgen Christian Jensen blev født i Løgstør i 1891 og drog som 16-årig ud at sejle. Han endte i Australien hvor han bosatte sig og fik arbejde. Han indskrev sig i den australske hær i 1915 og blev efter kort tid sendt i decideret kamp.

Den 2. april 1917 blev en unik dag - både i dansk krigshistorie, men i særdeleshed i den unge dansk-australiers liv. Sammen med fem kammerater sneg Jørgen Jensen sig ind på en fjentlig enhed på ca. 50 - 60 mand. En af hans kammerater skød enhedens maskingeværskytte, hvorpå Jørgen Jensen smed en håndgranat. Efterfølgende tvang Jørgen Jensen, med en håndgranat i hver hånd, den fjendtlige enhed, plus dennes naboenhed, til overgivelse.

Denne bedrift indbragte Jørgen Jensen Victoria-korset - den højeste britiske militær orden, der tildeles for stor tapperhed udvist i fjendens nærvær. Victoria-korset blev overbragt af den engelsk konge - George V.

Mod slutningen af krigen blev den tidligere løgstørianer alvorligt såret og evakueret tilbage til Australien. Her levede han af sin beskedne krigspension som han supplerede med diverse små jobs.

Jørgen Jensen blev gift, men døde allerede i 1922, bl.a. som følge af de hårde skader som krigen kostede ham. Han blev begravet som helt i Adelaide hvor flere hundrede mennesker fulgte ham til graven.

Adress

Rådhusgade 20

9670 Løgstør

Last updated by
Destination Himmerland