VisitDenmark

Lohals Havn

Nyrenoveret og stemningsfuld havn med shelter, grillplads, ishus, musik, legeplads og en fantastisk sandstrand.

Beliggende på vestsiden af Nordlangeland cirka 6. km for nordspidsen, med smuk udsigt til det Sydfynske Øhav.
 
Moderne havnefaciliteter
Den nyrenoveret servicebygning Banjen har udover toilet- og badefaciliteter også sejlerkøkken, depotrum samt sejlerstue med tv, airhocky og bordfodbold.
Der findes el og vand på alle broer og WIFI er gratis.
 
Perfekt for sejlerfamilier
Havnen har maritim legeplads til letmatroser, havebad med trin og saltvandsbassin til de mindste (dybde 20cm).
Nord for havnen er Blå Flag badestrand med badebro.
 
Shelter
Er der behov for ekstra soveplads, har havnen to shelter (4 sovepladser).
 
Omgivelser
Lån en af havnens gratis cykler og tag på tur i det smukke varierede landskab på Nordlangeland.
Eller find vandrestøvlerne frem og gå ad Øhavsstien der starter ved havnen.
Havnen udlejer også SUP-board.
  
Sommerarrangementer
Hele sommeren er der hver fredag og lørdag gratis musik på havnen.
Den årlige Frikadellefest i juli er sommerens højdepunkt.