Langøre Havn

Foto: Samsø Erhvervs- og Turistcenter
Aktiviteter
Lystbådehavne
Adress

Langøre Havn

8305 Samsø

Contact

Telefon:86591203

Mobile:30105463

Langøre Havn ligger på den nordlige del af Samsø på østsiden i den fredede Stauns Fjord. Langøre er en naturhavn, der er brugt siden vikingetiden. Havnen har ca. 4.000 gæsteanløb årligt. Havnen bliver det meste af året brugt af de lokale bundgarnsfiskere til fiskeri i fjorden og kystnært fiskeri.

Havnen, som ejes af Samsø kommune, består af et kajanlæg med anlægspladser på S- og W-siden samt af 2 bassiner SW herfor. Yderbassin har egen indsejling.

På havnen finder du et spisested og røgeri, der har åbent hver dag frem til slutningen af august.

Du kan også bestille frisk morgenbrød i det lille havnekontor og online.

Beliggenhed
Kattegat, Stavns Fjord, Samsø E-kyst
55°54,6’N 10°38,5’E – kort 112

Største skibe
Største skibe der kan besejle havnen: Længde 40 m og dybgang 3,0 m.

Vandstand
Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,6 m.
Vinde mellem W og N kan give indtil 1,0 m højvande og vinde mellem SW og SE indtil 1,0 m lavvande.

Ressourcer
El og vand på alle broer. Proviant kan fås (1/5-15/9).
Bedding til mindre fartøjer.
Reparatør og dykker kan rekvireres.
En 300-kg mastekran.
Bus i skoleferien.
Genbrugscontainere.
Campingplads 3 km.

Fartbegrænsning
I Stavns Fjord Vildtreservat (Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 31. august 1987) er det forbudt at sejle med motordrevet fartøj med højere hastighed end 5 knob (dog 10 knob i det afmærkede sejlløb fra Kattegat til Langør Havn).

Ankerplads
Nord for en linie fra spidsen af Lilleøre til spidsen af Langøre ved den grønne bøje er der en udmærket ankerplads.
Der skal påregnes tungt ankergrej med vindstyrker over 10 m/s, da bunden er meget blød.
Adress

Langøre Havn

8305 Samsø

Facilities

Slæbested

Grillplads

Sanitære faciliteter

Restaurant/Cafe

Elektricitet

Badepunkt

Relaterade produkter

Last updated by
Samsø Erhvervs- og Turistcenter