Lakolk strand - Rømø

Besøg en af Europas bredeste sandstrande. Her er gode bademuligheder - også for de mindre børn, som kan plaske rundt i de mange indsøer. Herfra kan også surfes på de store eller små vesterhavsbølger.

Stranden er et eldorado for drageentusiaster. De kommer i tusindtal - ikke mindst den første weekend i september, hvor der på Rømø holdes en af de største dragefestivaler i Europa.

Stranden er også et yndet sted for ture på hesteryg. Fra maj til oktober kan der lejes heste på Lakolk strand.