Henne Kro

Foto: ProVarde
Spisesteder
Restauranter
Adress

Strandvejen 72

6854 Henne

Contact

Mejl:hennekro@yahoo.dk

Telefon:+45 7525 5024

Henne Kro er en hyggelig dansk landsbykro med en lang spændende historie, som tager sin begyndelse i 1903, hvor jernbanen kom til Henne. Kroen danner hele året rammen om  mange festlige lejligheder for et stort oplandsområde, og er i sommerhalvåret flittigt besøgt af egnens turister.

I flere generationer har kroen været kendt for gode danske egnsretter af høj kvalitet, til rimelige priser. Menukortet byder på et rigt udvalg af fiske- og steakspecialiteter, og kroen er særligt kendt for store pandestegte rødspætter med friske urter og grøntsager fra krohaven, ligesom der altid er frokosttilbud med 3 stk. smørrebrød.

Aase og Per Kristensen har drevet kroen siden 1983, og tilbyder á la carte servering, mad ud af huset samt fester op til ca. 100 personer.

Når vejret tillader det, tilbydes servering udenfor i en af de mange læ- og hyggekroge.

Reservér bord til jeres feriemiddag, eller forhør nærmere om muligheden for at planlægge en firmaudflugt eller privat familiesammenkomst.

 

 

Adress

Strandvejen 72

6854 Henne

Last updated by
Destination Vesterhavet, VisitWestDenmark