Glasseriet - spændende glaskunst

Glasseriet i Ærøskøbing byder på spændende glaskunst af glaspuster Rikke Bruzelius.

 

Glasseriet i Ærøskøbing er beliggende på byens torv - fem minutters gang fra færgen. Her finder du håndlavet, mundblæst unika glaskunst fremstillet af den danske glaspuster Rikke Bruzelius.

Rikke skriver selv om sin glaskunst:

"Alt mit glas er blæst med glæde og skabt til nydelse, og min vision er at skabet smukt, skandinavisk glas, hvor historie og natur smelter sammen i unikke værker med et personligt udtryk. Glas som lader fantasien og indlevelsen få frit spil i sammensmeltede farvekombinationer og harmonisk formgivning. Glassets skrøbelighed ynder jeg at fremhæve ved at lade metal og glas forenes i en kontrastfyldt symbiose."

I den tilstødende café serveres hjemmelavet is og diverse drikkevarer.