Gratis koncert og dans i Frølageret

Foto: Waff
Begivenheder
Begivenheder
Adress

Vestkaj

5600 Faaborg

Fredag d. 5 juli 2019 bliver der endelig et offentlig arrangement med et musikalsk og folkeligt udtryk i, og udenfor den gamle slagterilager på Vestkaj i Faaborg – lige ud til havnen, kun med en ny “gågade” imellem !

Musikforeningen VAFF og Træskibsforeningen Faaborg/projekt Haabet åbner med dette initiativ op for de kreative muligheder der er opstået med den nye “havnepromenade”. De to foreninger håber, at mange andre foreninger/ildsjæle/eventfolk vil benytte sig af de unikke forhold som nu byder sig til i sommermånederne.

Kl. 16.00 – 18.00 vil der være sing-a-long “koncert” med Kirkegaarden & Valbak nu mæ’….dig ??? Dette bliver på asfalten mellem Frølageret og kajen, hvor der etableres en pop-up-musikcafé.

Kl. 18.00 – 20.00 er der FÆLLESGRILL PÅ HAVNEN. Der blive opstillet et antal gas- og kuglegrill som kan benyttes af interesserede publikummer. Tag derfor mad og service med, men køb drikkevarerne på stedet. Det er kun indtægter fra baren der financierer udgifter til projektet!

kl. 19.00 – 21.00 er der aktiv koncert med IDA BRINCH QUARTET. Trompetisten Ida Brinch fra Odense har samlet et stærkt hold af unge jazzmusikere, der vil sørge for swingende jazz og dejlig stemning. Gruppens repertoire er fra den store amerikanske sangbog, og de vil tage dig med på en flyvetur gennem jazzens mange facetter. Måske også med et par vokal-overraskelser??
Med sig har hun: Johannes Ravn på guitar, Camilla Lykkegaard på kontrabas og Magnus Lundsgaard på trommer.

Kl. 21.00 – 24.00 er der danseaften med Odense bandet: THE POULS GARAGE. Guitaristen Poul Strøyer er garageejer og har samlet et ualmindeligt velspillende orkester bestående af: Stig Vognæs på bas – René Dam Hansen på trommer og ikke mindst den karismatiske og tuff-syngende frontfigur: rocksangeren Ulrik Fromholt, der ynder at blande sig med publikum når han trykker de gamle rockhits af! Dans dig ualmindelig glad til musikken fra 60’erne og opad de næste gode, swingende og medsyngende årtier.

Pak maden, danseskoene og det gode humør i rygsækken, smør stemmen – ring til familie og venner og sig: “DON’T MISS IT” og få Jer så en herlig fredag på havnen i Faaborg med alle os ander der elsker musik, go’ mad, dans og hygge….ENTRÉEN KOSTER KUN GRATIS!!

(Evt. overskud går til nye koncerter og gamle skibe!!)

Adress

Vestkaj

5600 Faaborg

Facilities

Musik

Last updated by
Faaborg Turistbureau