skip_to_main_content

Folkebistroen

Besøg dette folkelige spisested i hjertet af Odder, hvor du kan opleve godt kokkehåndværk og velsmagende mad i afslappede og uformelle omgivelser. Kig ind til brunch, frokost, aftensmad eller kom og hold en pause med kolde drikkevarer. 

Stemningsfuldt spisested midt i byen

Folkebistroen er en indbydende restaurant beliggende i Kvickly Odder, hvor friske, lokale, økologiske og bæredygtige råvarer forvandles til saftige burgere og velsmagende bistro retter.

Restaurantens kokke elsker at kæle for detaljerne og al maden bliver derfor lavet fra bunden. Stemningen i restauranten er dejlig afslappet, hyggelig og ganske uformel. Folkebistroen er stedet hvor man mødes med familie, venner eller kollegaer til gode madoplevelser. Filosofien bag restauranten er, at alle skal have råd til gode madoplevelser.

 

Et menukort uden dikkedarer

Hos Folkebistroen er fokus på de gode, håndplukkede råvarer, og maden tilberedes fra bunden. Retterne er enkle – og menukortet byder ikke på de store overraskelser. Det skal absolut ikke forstås negativt – fokus er på folkelige klassikere, der tilberedes med kvalitet og hjerte – retter som vi alle elsker. Overraskelsen kommer, når du fører gaflen til munden.

Til frokost kan du blandt andet sætte tænderne i lækkert smørrebrød, æggekage, den populære Odder tartelet, stjerneskud eller signatur-retten bistro-burger.

Til aften er der varierede forretter, hovedretter og desserter på menuen. Prøv også den lækre bøfsandwich!

I weekenden kan du starte dagen med den spændende bistro brunch med fire skønne serveringer. Hvem ville ikke elske at starte dagen med en gang brændende kærlighed?

På denne side kan du se restaurantens aktuelle menukort.

 

Også som takeaway

En stor del af menukortet er tilgængeligt som takeaway. Dette er din mulighed for at få bistroburger, smørrebrød, folkegryde eller rabarbertrifli med hjem til privaten, sommerhuset eller hotelværelset.

Følg dette link for at booke takeaway.

 

Book bord

Følg dette link til bordreservation hos Folkebistroen. Så er du sikker på, at der er plads når du kommer.

 

Mad ud af huset

Lad trygt Folkebistroen stå for maden til din næste fest. Personalet har mange års erfaring med mad lavet fra bunden, til selskaber fra få gæster til flere hundrede. De sammensætter løbende skønne buffeter med udgangspunkt i sæsonens herlige økologiske, lokale og bæredygtige råvarer.

Kontakt Folkebistroen for en uforpligtende snak om mulighederne til lige netop din fest.