skip_to_main_content
VisitDenmark

Slotshotellet Aalborg

Med sin unikke placering ved havnefronten, er Slotshotellet den perfekte base til at udforske Aalborg midtby. Uanset om du er på udkig efter sightseeing, konferencer eller oplevelser, kan det smukke byhotel være dig behjælpelig.

Nyd en overnatning på et af hotellets 156 store og lyse værelser. Alle værelserne indeholder privat badeværelse, arbejdsplads, TV, lækre Jensen-luksussenge samt allergivenlige dyner og puder. Derudover er hotellet også kæledyrsvenligt, så du kan tage din firbenet ven med på overnatning. 

Faciliteter

Som gæst på Slotshotellet har du gratis adgang til motionscenteret med løbebånd, motionscykel, vægte mm. Derudover kan du også se frem til en hyggelig lounge med snackbar samt en lækker morgenmadsbuffet med alt, hvad hjertet begærer.

Konference

På Slotshotellet er der mulighed for at leje mødelokaler med fantastisk udsigt over den smukke Limfjord. Hotellet tilbyder to forskellige lokaler, der kan slås sammen til ét stort mødelokale med plads til op til 60 personer.

Slotshotellet er en del af Bühlmann-koncernen, der desuden består af Hotel Scheelsminde i Aalborg, Aalborg Airport Hotel i Nørresundby, Nørre Vosborg i Vemb, Villa Provence i Aarhus og Peak 12 Hotel i Viborg.

Læs mere om Slotshotellet Aalborg…