Filskov Kirke

Foto: VisitBillund
Attraktioner
Kirker
Adress

Omme Landevej 5

7200 Grindsted

Contact

Mejl:KEN@km.dk

Telefon:+45 7534 5061

Filskov Kirke opførtes uden tårn i 1877 på initiativ fra borgerne. Bygningen blev tegnet af L.A. Winstrup (1815-1889), der var arkitekt, professor ved kunstakademiet i København og kongelig bygningsinspektør med bopæl i Kolding.

Våbenhuset er placeret på skibets nordside. Tårnet blev tilføjet i 1929. Kirken er restaureret i 1970 og 1997.
Filskov Sogn blev i 1911 udskilt fra Sønder Omme Sogn. Det samme gjorde Blåhøj Sogn, der i 1877 fik en kirke magen til Filskovs.

Idéen til bygning af kirkerne opstod efter 1866, da indbyggerne i Filskov havde genopdaget middelalderkirkegården ved Østergård. Stedet er markeret med en mindesten ved Amtsvejen 25D.

Filskov Kirke ligger i vestbyen. Bebyggelsen omkring kirken er åben med enkelte villaer og parcelhuse. Ved siden af kirken ligger et stråtækt hus på Kirkehusvej 2. Bindingsværk og stråtag er sjældenheder her i Vestjylland. Huset blev efter 1877 flyttet til denne plads, hvor det fungerede som en slags missionshus indtil 1906. Samme år åbnedes Indre Missions hus overfor kirken på Omme Landevej 8. I 1905 havde grundtvigianerne åbnet forsamlingshus øst for viadukten.

Adress

Omme Landevej 5

7200 Grindsted

Last updated by