Energimuseet

Energimuseet

Foto: Energimuseet
Attraktioner
Museer
ENERGIMUSEET - bliv klogere på elektricitetens fysik, teknik og historie. Uanset om du er en pilfinger, nysgerrig, nørdet eller nostalgisk, kan du få et væld af oplevelser både ude og inde og med hele familien - alt sammen i den skønne natur ved Gudenåen og Tange Sø.
Adress

Bjerringbrovej 44

8850 Bjerringbro

En rejse gennem energien 

Tag på en historisk rejse med energi i centrum på Energimuseet, som ligger i den skønneste natur tæt ved Viborg. Museets dygtige guider laver lynshow i Bohr-tårnet hver dag, og du kan også selv gå på opdagelse ved at aktivere en skattejagt på din mobiltelefon. Her kommer du rundt i otte udstillingshuse, herunder bl.a. i de historiske huse, Tangeværket som stadig producerer strøm, Ørsted-loft med aktiviteter for pilfingre i alle aldre og Elektricitetens Hus, som er fyldt med maskiner og spændende retro-genstande.

Grøn omstilling

I udstillingen ”Liv i forandring” sætter Energimuseet stor fokus på den grønne omstilling, hvor du kan få et indblik i danskerens liv i en verden med store klimaforandringer. Vi har tilegnet os nogle vaner, som ikke er helt hensigtsmæssige. Se, hvad det er, vi gør, og hvad det er, vi kan gøre i mange forskellige sammenhænge. Udstillingen lægger op til involvering, og til at familier og generationer sammen kan tage en debat om, hvad vi selv kan bidrage med.

Aktiviteter for hele familien

Museets aktiviteter og beliggenhed inviterer til, at du sætter en hel dag af til oplevelserne. Her er masser af mulighed for involvering og aktivitet, og samtidig kan I vælge at slappe af i de skønne omgivelser. Her er også tænkt på børnene med legepladser, minicykler, sandkasser og trampoliner.

Energihaven

I Energihaven er der bål, når vejret tillader det, og her kan du nyde lækre og bæredygtige snacks i form af stegte insekter. Samtidig kan du i Energihaven se, hvordan det er muligt at lave et bæredygtigt øko-system.

Caféen

Kig forbi cafeen og smag de lækre hjemmelavede retter, som er tilberedt af råvarer fra nærområdet. Du kan nyde det i den hyggelige cafe eller på terrassen med udsigt til Gudenåen.

#energimuseet #visitviborg #visitaarhusregionen

Adress

Bjerringbrovej 44

8850 Bjerringbro

Åbningstider

10 Aug 20 / 09 Oct 20

MonTueWedThuFriSatSun

10:00 - 16:00

10 Oct 20 / 18 Oct 20

MonTueWedThuFriSatSun

10:00 - 17:00

Åbningstider Energimuseet

Relaterade produkter

Last updated by
VisitAarhus, Viborg