Casablanca

Skøn ferielejlighed i attraktivt og roligt område i Juelsminde beliggende kun 50 meter fra stranden. Herfra har du havudsigt fra terrassen og kort gåafstand til byens oplevelser.

Dejlig ferielejlighed med havudsigt

Casablanca er et smukt hvidt hus, der ligger ned til Strandhuse Strand i Juelsminde. Her har du mulighed for at leje en ferielejlighed på 55 m2 med en stor overdækket terrasse. Lejligheden har to senge, sat sammen som en dobbeltseng, og to sovesofaer. Derudover kan du leje et ekstra soveværelse på 10 m2 med to senge.

Lejligheden har en hyggelig og hjemlig indretning, så du med garanti vil føle dig hjemme. Køkkenet har komfur, kølefryseskab, opvaskemaskine og mikroovn. Der er desuden kaffe og te til fri afbenyttelse. I den hyggelige stue er der TV og trådløst internet.

Badeværelset er med bruseniche og vaskemaskine.

Fra huset løber en privat sti, der fører den korte vej ned til stranden, hvor der er gode bademuligheder.

 

Nær byliv

Fra Casablanca er der ikke langt til Juelsmindes shoppingcentrum og den populære og livlige marina. På havnen ligger skønne spisesteder ved havnekajen som perler på en snor. Her myldrer det med liv og aktivitet i sommerperioden, hvor den store lystbådehavn er fyldt med både og strandgæster fra nær og fjern. Læs mere om havnen i Juelsminde her.

 

Book din ferie

Er du interesseret i at holde ferie ned til vandet i Danmarks måske dejligste havneby, så ring eller sms eller send en mail for at forhøre dig om muligheden.

Casablanca har ingen reception, og konceptet er selvbetjening. Tjek hjemmesiden for priser.