Blå Flag Strande i Lemvig Kommune

Foto: Lemvig - Thyborøn Turistforening
Aktiviteter
Strande og udendørsbade
Adress

7620 Lemvig

Contact

Sommerliv er strandliv og det er der rig mulighed for at nyde i Lemvig Kommune, som er kendetegnet ved mange forskelligartede strande. Her lokker badestrandene med plads til leg og spil eller total afslapning. Vælg mellem brede strande, smalle strande, strande hvor det hurtigt bliver dybt, strande hvor du kan soppe mange meter fra strandkanten, strande som du kan have helt for dig selv eller strande, der har alle faciliteter, så du kun behøver at pakke strandtasken med det absolut mest nødvendige.

Blå Flag – et kvalitetsstempel
Blå Flag er et kvalitetsmærke. Det er en garant for, at der på den pågældende strand eller havn er gode forhold, og at kommunen eller den pågældende havn arbejder for et rent miljø. En Blå Flag strand og havn skal bl.a. være ren og velholdt, have redningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter og informere de besøgende om natur- og miljøforhold og de tilstedeværende faciliteter. Alle disse forhold skal medvirke til, at du får en god oplevelse, når du besøger en Blå Flag strand eller havn.

Læs mere om de Blå Flag strande i Lemvig Kommune herunder

Thyborøn Strand

Vejlby Strand

Høfde Q Ferring

Gjellerodde Strand

Vinkelhage Strand


 

 

Adress

7620 Lemvig

Facilities

Tildelt Blå Flag

Följ på:

Last updated by
VisitNordvestkysten, Lemvig