Cykeltur: Det flade Lolland - 39 km

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adress

Lolland-Falster

0000 dummy

Contact

Den smukke 8-tals rute på det flade Sydlolland byder både på dejlig natur, oldtidsminder samt historien om den store stormflod i 1872.  Den østlige rundtur på 27 km, og den vestlige er på 24 km.

1. Fra Dagli´ Brugsen køres mod syd ad Langholmvej, og drej til højre ad Skovvej. For enden af vejen drejes til venstre, og lidt fremme til højre ad Vestervej ind i Kongeskoven.

2. I læ og stilhed cykles gennem skoven til Stødby Strandvej. Drej til venstre og kort efter th. ind i den næste skov til Maglehøjvej.

3. Igen tv., og kort efter th. Ca. 200 m inde i skoven th. ligger Sydlollands højeste punkt Maglehøj. Maglehøj er dannet under sidste istid, og er ganske imponerende med sine 14 m højde i det flade landskab.

4. Tilbage på skovvejen cykles videre mod vest ind i Vindeholme Lindeskov. Her kan man opleve en gammel lindeskov, der er noget ganske særligt. Man mener, at lindene i skoven stammer helt tilbage fra 6000-3000 f.kr. Lindene er stort set forsvundet i DK på grund af et ændret klima, men i Vindeholme er disse bevaret som følge af et mildt klima ved kysten.

5. Turen fortsætter forbi parkeringspladsen og op på diget. Der køres mod vest og den flotte udsigt over hav og skov nydes. Undervejs passeres flere vandhuller med blandt andet frøer og tudser.

6. Ved Næsby Strand, hvor der er mulighed for overnatning, cykles ind i landet ad Rolandsvej til Rudbjergvej, hvor der drejes til højre, og lidt senere kan man på højre hånd se en skovklædt høj Sølvbjerg.

Højen er en istidsdannelse. Lolland var landfast med Tyskland på den tid. De første dyr, der kom til Danmark i store mængder efter istiden var rensdyrene. Det var disse dyr, der var årsag til at jægerne kom herop. I det flade landskab har Sølvbjerg været et udmærket udsigtspunkt. Her er der ved udgravninger fundet de ældste sikre spor af mennesker i Østdanmark, og de er mere end 12.000 år gamle (Hamburgkulturen). Sølvbjerg har desuden været en henrettelsesplads, her fandt den sidste offentlige henrettelse i Danmark sted i 1882. Flere henrettede ligger begravet ved højen.

7. Videre ad Rudbjergvej, i krydset ved Maglehøjvej fortsættes ligeud, og så tv. ad Klønge Byvej til Tillitse runesten, der står lige indenfor porten til  kirkegården ved Tillitse kirke . Runestenen blev fundet i 1652, og i 1856 blev stenen anbragt på sin nuværende plads. Runeforskere mener, at stenen stammer fra tiden omkring 1070-1085.

8. Der cykles videre ad Tillitse Kirkevej, th. ad Egebøllevej og Torvevej tilbage til Bygaden. 

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

 

 

Adress

Lolland-Falster

0000 dummy

Facilities

Cykelture

Relaterade produkter

Se mer
Last updated by
Visit Lolland-Falster