Aller Mølledam

Aller Mølle har eksisteret helt tilbage fra før år 1500. Mølleriet ejedes i sin tid af kongen.

I 1911 brændte møllen og blev herefter nyopført.

Fra 1983-1988 gennemførtes genopretningsprojekt for Taps Å ved Aller Mølle.

Formålet med projektet har været at genskabe den gamle mølledam, som var forsvundet på grund af opfyldning, tilsandning og tilgroning, og at skabe en fiskepassage ved de 2 meter høje spærringer ved møllen. Herved kan blandt andet laksefisk nå op til store gydeområder, der findes i de øvre dele af åsystemet.