Ærø Golf - den aktive tur med Jesper Bus

Ved Skjoldnæs Fyr på Ærøs nordspids finder du en unik, højtliggende seasidebane, der er omkranset af Det Sydfynske Øhav på tre sider.

Skrænter, diger, vind og en fantastisk udsigt til øhavet. Bag digerne og i de bløde slugter mødes du af venlige og overkommelige huller. Langs skrænterne og på de høje partier har du lidt sværere huller. Du har seaside, indland og højslette. På én gang kuperet og jævnt, åbent og afbrudt, kultiveret og vildt.

Glæd dig til en bane, der er spændende uden at være urimeligt fysisk og teknisk anstrengende. Det er en oplevelse, som det bliver en fornøjelse at dele med andre.

Eventuelt med besøg på Søbygård eller bryggeri besøg i Rise efter endt grennfree.

Vi overnatter på øens store hotel - Ærø Hotel - i Marstal. Her venter jer nogle hyggelige dage med god mad samt komfortable værelser. I sommerperioden er hotellets swimmingpol klar til at tage imod jer.