Abild Kirke

Abild sogn er et landsogn, men er præget af, at det er en forstad til Tønder. Abild kirke er en landsbykirke, og den oprindelige kirke er bygget for knap 1000 år siden. Kirken kan rumme godt 300 mennesker når pulpituret tages i brug. Altertavlen er fra 1480. Dåbshimmel fra 1692 og prædikestol fra 1581.